22. april 2019
Fra venstre er det udvalgsformand Rolf Clausen samt fra Hjerneskadeforeningen Dan Kiving, Lise Kiving og Jan Lisbygd. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Fra venstre er det udvalgsformand Rolf Clausen samt fra Hjerneskadeforeningen Dan Kiving, Lise Kiving og Jan Lisbygd. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video og billedserie: Fyrtårnspris til to udgaver af hjerne-arbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video og billedserie: Fyrtårnspris til to udgaver af hjerne-arbejde
Opdateret 07. januar 2019 kl. 22:17
Sorø - 07. januar 2019 kl. 22:01
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hjerneskadeforeningen i Vestsjælland og Astra på Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter modtog Fyrtårnsprisen 2018. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Der blev sat pris på to forskellige måder at arbejde med hjernen på, da Sorø Erhverv og Sorø Erhvervsudviklingsråd mandag aften holdt nytårskur med 220 deltagere på Comwell Sorø.

Organisationsprisen gik til Hjerneskadeforeningen i Vestsjælland, mens Astra modtog prisen i erhvervskategorien.

Rådets formand, Michael von Bülow, kunne fortæller, at der i organisations-kategorien var indløbet tre bud: Tommy Flauenskjold fra Esso-tanken i Sorø, Hjerneskadeforeningen i Vestsjælland og LBIs fodboldskole for handicappede børn. I erhvervs-kategorien var Sandstone, Sorø Akademis Skole, Lærlingenetværket og Astra kandidater. Dommerkomitéen består af formanden for Dansk Erhvervsfremme, Peter Bo Andersen, erhvervsudviklingsrådets formand, Michael von Bülow og redaktør Bjarne Stenbæk.

Formand for arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget, Rolf Clausen (V), uddelte organisationsprisen. Han fortalte, at Hjerneskadeforeningen blev valgt, fordi foreningen fra sit hovedsæde i Sorø dækker adskillige vestsjællandske kommuner. Foreningen er via sit arbejde med til at sætte Sorø på landkortet, og i forhold til erhvervslivet arbejder foreningen meget med rehabilitering.

Formand Lise Kiving modtog prisen, og Dan Kiving fra foreningens ledelse takkede.

- Hvert dag er der 50 personer i Danmark, der får en hjerneskade, sagde han.

- I op mod 80 pct. af tilfælde skyldes det, at personen i sit liv konstant har kørt 120-130 kilometer i timen. I må gerne invitere os på besøg i virksomhederne. Vi kan fortælle meget om, hvordan man kan undgå senhjerneskader. Stress er som nævnt den hyppigste årsag, så I skal både passe godt på jer selv og på jeres medarbejdere - for den tendens, vi ser i dag, kan på ingen parametre betale sig.

Borgmester Gert Jørgensen (K) uddelte erhvervsprisen. Astra samler talenter fra grundskoler og gymnasier over hele landet og lader dem dygtiggøre sig yderligere indenfor naturvidenskab. På den måde gør Astra også Sorø Kommune kendt.

-Direktør Mikkel Bohm takkede for prisen. Han fortalte, at Mærsk Mc-Kinney Videncenter netop i år fejrer 10 års fødselsdag. Centret blev skabt i et samarbejde mellem Undervisningsministeriet, Stiftelsen Sorø Akademi og A.P. Møller Fonden.

- Astra kom til Sorø som et led i udflytningen af statslige arbejdspladser, og jeg var en af dem, der jublede, da det skete, fortalte han.

- Videncentret giver os de mest sublime rammer for at kunne udvikle de unge talenter. Det faglige niveau er højt, og så er Sorøs natur ko etb privilegium. Det er fantastisk at kunne sidde på sin arbejdsplads og kigge ud over Sorø Sø.

- Men vigtigt er det også for os, at Astra er komme til en by, hvor vi betyder noget for området, fortsatte han, og så roste han Sorø Kommune for at være nummer 1 i Danmark, når det handler om samarbejdet mellem skoler og erhvervsliv.

Mikkel Bohm opfordrede også virksomhederne til at fortsætte den kurs og stille sig til rådighed, når de unge skal se, hvordan naturvidenskab omsættes til praksis.

Læs mere i DAGBLADET og Sjællandske tirsdag eller på e-avisen sn.dk/modules/sn/flow_page_buy

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk