16. februar 2019
Der var masser af pokaler til fordeling blandt udstillerne. Og faktisk blev der givet fine karakterer af dommerne.Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Der var masser af pokaler til fordeling blandt udstillerne. Og faktisk blev der givet fine karakterer af dommerne.Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video og billeder: Fjerkræ fik topkarakter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video og billeder: Fjerkræ fik topkarakter
Sorø - 14. januar 2019 kl. 06:18
Af Lene Berthelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis man sætter en større flok haner ind i en idrætshal med udsigt til ikke bare hinanden, men også en stor flok flotte høns, så er lydniveauet sat.

Sådan var det i hvert fald i weekenden i Pedersborghallen, hvor Fjerkræklubben for Sorø og Omegn var vært for en større udstilling af forskelligt fjerkræ, og også et par små PR-udstillinger af voliere-fugle og kaniner. Det skriver Dagbladet og Sjællandske.

Hanerne galede og galede - time efter time - mens udstillere og gæster forsøgte at få ørenlyd til at tale med hinanden.

Som hønseholder vænner man sig dog hurtigt til lyden, og formand for fjerkræklubben, Sara Egemose Wester, var i det hele taget en glad kvinde over udstillingen. Dels fordi den var stor med hele 441 katalognumre - og dels fordi den kastede nogle gode bedømmelser af sig:

- Skalaen går op til 100 points, men det bliver stort set aldrig givet. Normalt ligger de bedste omkring 95 points, men denne gang er der hele to, der har opnået 97 points, og det er flot, siger Sara Egemose Wester.

Den ene topscorer var en han-due af racen Vestengelsk Tumling - ejet af Klaus Thomsen fra Sorø. Han var glad over resultatet, men også lidt overrasket:

- I november blev en af mine duer europamester ved udstillingen i Herning. Den fik så kun 95 points i dag. Til gengæld fik den anden så en fin bedømmelse. Det går op og ned, må man sige, sagde Klaus Thomsen, der også kunne tage tre vandrepokaler med sig.

Den anden topscorer var en andrik af racen Cayuga - der kan prale af en flot sort/grøn-glinsende fjerdragt.

Den er ejet af René Lander fra Nordsjælland.

Den store udstilling trak også en lind strøm af besøgende, der fik et godt indblik i, hvor mange forskellige racer, der findes indenfor høns, duer, ænder og gæs.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk