7. december 2019
Brandvæsnet var i sving i flere timer for at redde så meget som muligt. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Brandvæsnet var i sving i flere timer for at redde så meget som muligt. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video og billeder: Ejer efter brand i historisk restaurant: Jeg er helt knust

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video og billeder: Ejer efter brand i historisk restaurant: Jeg er helt knust
Opdateret 02. december 2019 kl. 17:19
Sorø - 01. december 2019 kl. 18:25
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Formentlig var det en frituregryde, der var årsag til søndagens brand i Støvlet Katrines Hus. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

arrow Læs også: Efter voldsom brand: Støvlet Katrines Hus åbner tirsdag - i Bisserup

Formentlig kom ingen alvorligt til skade, men to måtte dog til behandling på sygehuset i Slagelse, da der søndag eftermiddag ved 15.45-tiden opstod brand i Restaurant Støvlet Katrines Hus i Sorø.

Restauranten holder lukket søndag eftermiddag og aften, men en del af personelt var mødt op for at forberede den kommende uge. Brandårsagen skal efterfølgende fastlægges af eksperterne, men formentlig gik der ild i en frituregryde, mens personalet for en kort stund havde forladt køkkenet, og ilden fik efterfølgende fat i emhætte - så var katastrofen ikke til at undgå.

- Jeg er helt knust, siger Lars Mortensen, der ejer restauranten.

- Jeg sad derhjemme, da jeg pludselig fik en alarm på min telefon. Brand, stod der - nej, det kan ikke passe, tænkte jeg - men desværre var den god nok.

Der var som nævnt ingen gæster i restauranten, og personalet gik straks i gang med at redde, hvad reddes kunne. Nogle af restaurantens faste gæster ilede også til for at hjælpe.

- Vi ville give en hånd med for at få reddet inventaret ud, siger tømrermester Lars Mouritsen, der var en af de tililende hjælpere.

- Jeg tør slet ikke tænke på, hvor lang tid det vil vare at få restauranten gjort klar igen, siger Lars Mortensen, der endnu ikke har overblik over, hvad der skal ske med alle de bestillinger, restauranten har i de kommende måneder.

Indvendig skal der gøres rigtig meget, mens det umiddelbart ser ud til, at mure og tag ikke er blevet alt for beskadiget.

Også i 2009 oplevede Lars Mortensen en brand på restauranten. Dengang gik det dog ike så hårdt ud over restauranten som i 1993, hvor den udbrændte totalt. Dengang var det Lis og Bent Cervin, der drev restauranten.

Gourmetrestauranten Støvlet Katrines Hus trækker gæster til fra nær og fjern. Den har fået navn efter Kong Christian VIIs elskerinde - eller maitresse - Anne Katrine Benthagen. Tilnavnet Støvlet Katrine fik hun, fordi hendes mor reparerede støvletter, som Katrine så blev sat til at aflevere til ejerne igen.

Hendes forhold til den sindssyge konge anses for at være så upassende, at hun blev forvist fra hovedstaden til Wandsbek i Tyskland. Hun blev dog benådet igen med påbud om ikke at bosætte sig i hovedstaden. Bopælen i Lyngby var dog alligevel for tæt på, så historien melder, at kongen købte et hus til hende i Sorø - Støvlet Katrines Hus.

Her bor hun i nogle år, indtil hun bliver gift med en fisker fra Nysted på Lolland.

Katrine bliver den første privatperson som kommer på finansloven, da hun modtager et årligt underhold fra staten. Støvlet Katrine dør i en alder af 60 år den 25. august 1805, som en respekteret madame.

arrow Støvlet Katrine reddet - men totalskadet
02. december 2019 kl. 03:36 Opdateret: kl. 08:22

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk