6. december 2019
Politiet afspærrede et større område på Smedebakken i Ruds Vedby. En kvinde blev i nat eller tidligt i morges dræbt i et af rækkehusene. Drabet hænger sammen med et drab på en anden kvinde i Kundby. En 39-årig mand er anholdt. Foto: Charlotte Koefoed
gallery icon

Se billedserie

Politiet afspærrede et større område på Smedebakken i Ruds Vedby. En kvinde blev i nat eller tidligt i morges dræbt i et af rækkehusene. Drabet hænger sammen med et drab på en anden kvinde i Kundby. En 39-årig mand er anholdt. Foto: Charlotte Koefoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video og billeder: Beboer om Ruds Vedby-drab: Vi kan slet ikke forstå det

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video og billeder: Beboer om Ruds Vedby-drab: Vi kan slet ikke forstå det
Sorø - 15. november 2019 kl. 11:01
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To kvinder i henholdsvis Ruds Vedby og Kundby er blevet dræbt. En 39-årig mand er anholdt. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

arrow Læs også: Formodet drabsmand meldte sig selv

Det var noget af et politiopbud, som beboerne på Smedebakken i Ruds Vedby vågnede op til i morges. I en af boligerne i kvarteret, der fortrisvis består af rækkehuse, blev der nemlig tidligere begået et drab på en kvinde.

I løbet af natten eller morgenen blev der også begået et drab på en kvinde i Kundby, og politiet kæder de to drab sammen. Politiet har anholdt en 39-rig mand og sigtet ham for begge drab.

- Vi kan slet ikke forstå det, siger Helene Jørgensen, der bor fem-seks huse fra det hus, hvori drabet foregik.

- Det er et roligt og hyggeligt område. Vi flyttede hertil for ikke så længe siden, og vi har aldrig oplevet, at der har været optræk til uro.

- Men det er jo forfærdeligt at vågne op til, fortsætter hun.

- Man bliver jo lidt nervøs, når man ser så mange betjente og hører, hvad det er, der er sket. Man tror jo altid, at sådan noget sker andre steder end der, hvor man selv bor.

Helene Jørgensen kendte ikke den etnisk danske familie, og det gjorde en anden beboer, der ønsker at være anonym, heller ikke.

- Vi ved sådan set ikke så meget mere end jer, siger hun.

- Men det er jo mennesker, som vi hilste på, og det gør det svært at forstå.

Politiet har indkaldt til et kort pressemøde kl. 12.00 i Næstved. Sydvestsjællands og Lolland-Falsters Politi arbejder sammen med Midt- og Vestsjællands Politi om efterforskningen går ind over de to politikredse. Politiet har endnu ikke oplyst noget om, hvordan de to drab med mere end 25 kilometers afstand kan hænge sammen

- Det er min opfattelse, at der er tale om to ulykkelige sager, der er foregået i et meget snævert miljø, siger politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falster Politi.

Politiet har ikke yderligere oplysninger om sagen på nuværende tidspunkt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk