25. april 2019
I »Pigerum« kan deltagerne dele oplevelser, tanker og følelser med hinanden. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

I »Pigerum« kan deltagerne dele oplevelser, tanker og følelser med hinanden. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Venteliste til samtale-tilbud for teenage-piger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venteliste til samtale-tilbud for teenage-piger
Sorø - 11. januar 2019 kl. 15:59
Af Ulla Grundtvig Brask
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis man er 13 år og uvenner med mor og far, læreren i skolen har for travlt til at snakke, og der ikke rigtig er andre voksne, man kan tale med om alt det svære i livet, hvad gør man så?

For en gruppe piger mellem 13 og 18 år fra alle dele af Sorø Kommune er svaret: Man tager til »Pigerum« på Skolevej på Frederiksberg hver tirsdag eftermiddag. Det skriver Dagbladet og Sjællandske.

Her kan de unge piger for eksempel tale med familiebehandler Charlotte Nielsen, der har været med, siden tilbuddet blev etableret i Dianalund for et par år siden.

Nu er »Pigerum« flyttet til Skolevej på Frederiksberg, hvor der hver tirsdag er tilbud om at være en del af et forpligtende fællesskab og mulighed for at tale med både en fornuftig voksen og de andre piger, der tumler med nogenlunde de samme problemer som én selv.

Tilbuddet er udvidet til at kunne tage imod 12 piger. Og faktisk er det nu blevet så populært og kendt et tilbud, at der er fire på venteliste til at få en plads.

- Jeg tror ikke, der er flere unge piger, som kæmper med lav selvværd og brug for en voksen at snakke med. Jeg tror mere, det handler om, at kendskabet til tilbuddet er blevet større, og forældre er også gode til selv at kontakte os, hvis deres datter har nogle udfordringer, fortæller familiebehandler Charlotte Nielsen.

I »Pigerum« forsøger familiebehandlerne at skabe et trygt samtale-rum, hvor der er tavshedspligt, fortrolighed, plads til at fejle og bede om hjælp, mulighed for at åbne op og tid til at reflektere med hinanden.

Pigernes problematikker kan være forskellige, men der er meget, som de har til fælles.

- De fleste af pigerne kæmper med meget lavt selvværd, mange af dem er skilsmisse-børn, og mange har gået lang tid med følelsen af ensomhed, fortæller Charlotte Nielsen.

Når pigerne mødes hver tirsdag har de altid et tema, de snakker om sammen.

Det kunne være mobning, selvværd, hygiejne eller medier. Men der er altid tid til at snakke om alt muligt andet også.

- I øjeblikket snakker vi om venskaber. Det fylder meget hos pigerne, når det ikke fungerer, siger Charlotte Nielsen.

På spørgsmålet om, hvorvidt der også er et behov for et »Drengerum« i Sorø Kommune, svarer Charlotte Nielsen:

- Helt bestemt. Jeg ser også, at der er et behov for et tilbud, hvor kønnene er blandet, så de kan lære af hinanden, siger Charlotte Nielsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk