24. oktober 2020
I det kommende budget er der sat ekstra penge af til såvel cykelstier som andre stier. Foto: Jens Wollesen
I det kommende budget er der sat ekstra penge af til såvel cykelstier som andre stier. Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vedligeholdelse er tilgodeset i 2021-budget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vedligeholdelse er tilgodeset i 2021-budget
Opdateret 23. september 2020 kl. 09:26
Sorø - 21. september 2020 kl. 18:07
Af Lene Berthelsen

Budgettet for næste år og de efterfølgende tre indeholder mange økonomiske tiltag inden for teknik- og miljøområdet. De helt store overraskelser er der dog ikke, da mange af emnerne også tidligere har været diskuteret.

En del har nok ventet spændt på, om omfartsvejen ved Tersløse kom tilbage i budgettet, men det er ikke sket. Den tilhørende cykelsti bliver realiseret, men spørgsmålet om omfartsvej er fortsat skudt til hjørne.

Cykelstien ved Tersløse er ikke den eneste sti, der kan realiseres.

Generelt er der nemlig afsat en pulje til cykelstier. Det første år en mio. kr., næste år to mio. kr., derefter tre mio. kr. og sidste år fire mio kr. årligt.

Og i det nye boligkvarter på Frederiksberg vil der blive brugt i alt en mio. kr. på at binde Klokkergårds- og Rørstens-kvarteret sammen med Frederiksberg Skole med to nye stier. Endvidere er der afsat penge til et stiprojekt i samarbejde med Næstved og Slagelse kommuner.

Derudover er der sat penge af til følgende:

Topdressing af fodboldbaner: 100.000 kr. årligt.

Ansatte til at kontrollere gravearbejder og vejbroer: 400.000 kr. årligt.

Indsats for at blive CO2-neutral: 275.000 kr. årligt.

Revidering af vandløbsregulativ: 550.000 kr. årligt.

Etablering af ladestandere: 1,025 mio. kr. med årlige driftsudgifter på 31.000 kr.

Uddannelse af ufaglærte: 175.000 kr. årligt.

Deltagelse i DK2020 - udarbejdelse af klimaplan: 275.000 kr. i 2021.

Tilskud til lønning af naturvejleder i Åmosen: 100.000 kr. årligt.

Renovering af signalanlæg i vejkrydsene Parnasvej og Absalonsgade: 750.000 kr. i 2021.

Sorø Under Lup - helhedsplan: 550.000 kr. første år, to mio. kr. hvert af de to følgende år og en mio. kr. sidste år.

Pulje til energirenovering: 2,5 mio. kr. i 2021 og fem mio. kr. hvert af de følgende år - finansieres via lån.

Pulje til bygningsvedligeholdelse: Fire mio. kr. første år, 4,5 mio. kr. næste år og fem mio. kr. hvert af de to sidste år.

Diverse udgifter til grunde, der ligger og venter på at blive solgt: 75.000 kr. årligt.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk