25. januar 2020
Holdet fra Frederiksberg Skole, der vandt First Lego Leagues projekt-konkurrence er bagerst fra venstre: Asbjørn Schmidt Klein, Rustam Fate Mohammad Tooryalaj, Thorbjørn Krüger Morsing, Asger Gerlif, Silas Ljungkvist og Tobias Nielsen Vennersdorf. Forrest fra venstre: Anna Maja Moesgaard, Clara Friis Scheby, Villum Dalsgaard Haspang, Sebastian Graae Pedersen, Magnus Gårsdal Lauridsen, Gustav Huusfeldt, Oliver Dalsø Christensen, Lucas Egegaard Andersen, Jeppe Holger Henningsen og Daniel Juul Kjelkvist. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Holdet fra Frederiksberg Skole, der vandt First Lego Leagues projekt-konkurrence er bagerst fra venstre: Asbjørn Schmidt Klein, Rustam Fate Mohammad Tooryalaj, Thorbjørn Krüger Morsing, Asger Gerlif, Silas Ljungkvist og Tobias Nielsen Vennersdorf. Forrest fra venstre: Anna Maja Moesgaard, Clara Friis Scheby, Villum Dalsgaard Haspang, Sebastian Graae Pedersen, Magnus Gårsdal Lauridsen, Gustav Huusfeldt, Oliver Dalsø Christensen, Lucas Egegaard Andersen, Jeppe Holger Henningsen og Daniel Juul Kjelkvist. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Unge om boldbane: Byg bæredygtigt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unge om boldbane: Byg bæredygtigt
Sorø - 12. januar 2020 kl. 09:52
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Elever fra Frederiksberg Skole vandt projektkonkurrencen ved First Lego League med byggeplan for boldbanen ved Skolevej. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

: De tager ikke stilling til, hvorvidt det er tilrådeligt at bebygge boldbanen mellem Næstvedvej, skoven og Skolevej på Frederiksberg, men eleverne fra det valghold på Frederiksberg Skole, der vandt projektkonkurrencen ved First Lego League-konkurrencen i Sorø, spiller ud med et ganske spændende forslag til, hvordan man kan forsøge at tilgodese alles interesser - og samtidig bygge bæredygtigt, klimavenligt og cirkulært.

Søndergården kalder de området, der består af fem bæredygtige punkthuse, som passer til skoven og boldbanen, hvor der også skal etableres en naturlegeplads, en træningsbane for voksne samt et »Vild med Vilje-område«, der adskiller den offentlige boldbane og Søndergården. Der skal også etableres en sti, så skovbørnehaven stadig kan komme til og fra skoven. Også orienteringsklubben kan benytte området og komme til skoven, ligesom der på banen stadig vil være plads til hundetræning. Ejerlejlighederne er på 95 kvadratmeter.

Ottekantet
Eleverne har fundet frem til, at det vil være en god idé at bygge ottekantede punkthuse, og de har benyttet vandtårnet ved stationen som model.

- Cylinderen er den form, der har det mindste overfladeareal, men den er stærkt efterfulgt af ottekanten, skriver eleverne i begrundelsen.

- Ottekanten giver det mindst mulige materialeforbrug. Den gør det også nemmere at bygge huset, da det kan opføres med plane elementer, og så er det også nemmere at indrette.

Men det er naturligvis ikke en tro kopi af vandtårnet, de unge har i kikkerten, for med en så god beliggenhed som boldbanen skal der også være altan til lejlighederne. Dem tænker eleverne sig opført i træ,da de har regnet sig frem til, at det er bedre for miljøet en mursten og beton, der under produktionen udleder mere CO2. Altanerne tænkes indbygget i lejligheden, så de ikke bare placeres uden på muren.

Opsamler regnvand
Til selve byggeriet har eleverne ikke lagt sig fast på materialer, da det i processen viste sig, at der er både fordele og ulemper ved de fleste materialer. Derfor var det for svært at afgøre, hvad der er mest bæredygtigt og klima. En løsning, som de blev meget optaget af, er elementer, der er bygget op af genbrugsplast og isoleret med genbrugsglas.

I projektet regner de unge med at opsamle regnvand til brug som toiletskyl - faktisk har det forhold også været afgørende for valg af størrelse på grundfladen i punkthusene.

Husene skal opvarmes med jordvarme. Det har holdet beregne vil skære 50-60 procent på varmeregningen, ligesom det efter beregningerne vil spare 50-75 procent på husets CO2-udslip.

Når jordvarmen kan anvendes, skyldes det, at de unge i deres projekt bevarer en stor del af det grønne område på boldbanen.

Sedum-tag
Første bud på en tagbelægning var egentlig græs.

- Senere fandt vi ud af, at vi kunne lægge sedum på, skriver eleverne.

- Sedum skifter farve efter årstiderne og passer derfor perfekt ind i vores ønsker om »at bygge ind i skoven«. Sedum-planterne har også en anden fantastisk effekt, idet de holder på varmen. Samtidig kan sedum dæmpe støj. Derfor ville det også være muligt at udnytte savværksgrunden og bygge nogle af punkthusene tættere på jernbanen.

Dog kan sedum også reducere den mængde regnvand, der kan opsamles.

- Derfor overvejer vi også at etablere regnbede, skriver eleverne.

-Regnbede kan måske også give mulighed for, at vi kan genanvende regnvand til tøjvask.

Inden eleverne i gruppen, der kalder sig Boldbanden, tog fat på projektet, deltog de i en workshop med titlen »Partnerskab for bæredygtigt byggeri«, der var arrangeret af Clean på Sorø Station.

- Her fik vi viden om bæredygtige materialer og cirkulært byggeri. Vi fik også skabt kontakt til erhvervslivet, skriver eleverne.

- Efterhånden som vi kom i gang med vores udfordring, skrev vi til vores kontakter og fik rigtig mange gode svar tilbage. Vi har også hele tiden haft nogen at dele idéerne med. Nu, hvor vores idé er klar, kan vi dele den med vores sparringspartnere, men også med kommunen og med beboerne i området. Vi er spændt på at høre deres reaktion.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk