31. juli 2021
Twerk Queen Louise lærte Sorø-ungdomme, at twerk er meget andet end bare at »ryste røv«. Udfordringen består netop i at stramme op i ryg og underliv og så alligevel slappe af, så man ifølge Louise kan »flæske med flæsket«. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Twerk Queen Louise lærte Sorø-ungdomme, at twerk er meget andet end bare at »ryste røv«. Udfordringen består netop i at stramme op i ryg og underliv og så alligevel slappe af, så man ifølge Louise kan »flæske med flæsket«. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ungdomsfestival kom fint fra start

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Ungdomsfestival kom fint fra start
Sorø - 21. juni 2021 kl. 15:46
Af Bjarne Stenbæk

Et spændende program og en god stemning prægede fredag og lørdag festivalen på Grønningen i Sorø.

Solen blæste ned og gav en stegende hede, da den første udgave af Sorø Ungdomsfestival fredag og lørdag løb af stablen på naturområdet mellen Fægangen og Ringstedvej i Sorø. Med Grønningen som en perfekt og naturskøn ramme om festivalen og et indholdrigt program med foredrag, workshops og musik var det for ungdommen i Sorø Kommune bare med at suge til sig.

Megafedt
Det benyttede omkring 100 sig af. Der var sat 200 billetter a 200 kroner til salg.

- Men det har været megafedt, siger Benedikte Møller, der i et samarbejde mellem Sorø Ungdomsprojekt og Ung Sorø stod som primus motor i festivalen.

- Det er første gang, vi forsøger det, og responsen har været helt i top. Derfor håber jeg også på, at vi kan gentage festivalen næste år.

Og det med gentagelsen kan måske netop være med til at tiltrække flere deltagere. Men konkurrencen er hård på denne årstid med skoleafslutninger, afslutninger i foreningerne, studenterfester med videre.

Ingen »i hegnet«
Gruppen af knap så bogligt orienterede unge var ikke så stærkt repræsenteret. Der kan måske findes flere aktiviteter, der appellerer til den gruppe - men vigtigst af alt er nok, at de unge lige skal vænne sig til, at Sorø Ungdomsfestival er alkoholfri.

- Ville der ikke kunne komme 500, hvis det var tilladt at drikke?

- Joh, det er jo nok sådan, det er, men vi har valgt at gå en anden vej, siger Benedikte Møller.

Og at det både er muligt at være sammen og at have det rigtig sjovt uden at krydre samværet med en »tur i hegnet«, var den første udgave af Sorø Ungdomsfestival et stærkt bevis på.

Programmet
Festivalen fik fredag både besøg af TV2's Poul Erik Skammelsen og af Twerk Queen Louise, og de to bød på politik fra hver sin hylde. Skammelsens gennemgribende analyser og fine formidling oplever de fleste på TV, mens Louise Kølsen formentlig for det mere modne publikum vil være en anelse mere ukendt. Men det burde der måske laves om på.

Lørdag var der blandt andet foredrag om den danske model og en snak med lokale politikere, men der var også akvarelmaling, hvor deltagerne malede motiverne med en virkelig stærk kop kaffe, og et andet sted på pladsen tog Dennis Buchleitner de unge igennem et trænings-pas i poetry slam, der på dansk betyder noget i retning af i konkurrence med at andre at skrive og fremføre et digt, der hæver dig over konkurrenterne og lægger publikum ned i en grad, der gør, at de vælger netop dig som »the champ«. Alt sammen i fred og fordragelighed - naturligvis.

Den musikalske underholdning var lagt over til Kesi fredag aften samt lokale bands og rap-duen Fraads om lørdagen.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk