18. juli 2019
Stenlille Bageri har to gange i træk fået ikke bare en sur smiley af Fødevarekontrollen, men også bøder og politianmeldelse. Foto: Ulla Grundtvig Brask
gallery icon

Se billedserie

Stenlille Bageri har to gange i træk fået ikke bare en sur smiley af Fødevarekontrollen, men også bøder og politianmeldelse. Foto: Ulla Grundtvig Brask
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Uhumske forhold på bageri fører til politianmeldelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uhumske forhold på bageri fører til politianmeldelse
Sorø - 20. februar 2019 kl. 15:16
Af Lene Berthelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gamle muse-ekskrementer på lageret. Tykke belægninger af gamle fødevarer langs panelerne. Pladerenser tilstoppet af gammelt fedt. Vogne til rugbrød med tykke mørke og klistrede belægninger. Rørføring i kølerum med hvide, grønne og sorte plamager i vækst.

arrow Læs også: Bageri har fået sin glade smiley tilbage

Sådan lød Fødevarekontrollens bedømmelse af Stenlille Bageri, da der i november sidste år blev udført kontrolbesøg. Det besøg udløste en bøde på 5.000 kr., en meget sur smiley og en løftet pegefinger om at få det hele bragt i orden inden næste kontrolbesøg.

Det skete bare ikke. Den 14. januar i år kom Fødevarekontrollen igen til Stenlille Bageri. Her kunne Fødevarekontrollen ikke bare konstatere, at bageriet havde undladt at hænge den sidste kontrolrapport med den sure smiley op - i stedet hang stadig en tidligere rapport med glad smiley.

De mange hygiejne-problemer var heller ikke bragt i orden på bageriet, der i øvrigt også leverer brød og kager til Kongebro Bageren i Sorø.

Beskrivelsen af bageriet fra den seneste kontrolrapport er heller ikke just appetitlig.

Produktionslokalerne fremstod generelt med fedtede plamager og ansamlinger spildte fødevarer på, bag og under udstyr og inventar.

Der var tykke mørke belægninger på de vogne, som bagepladerne sættes på, og på døre og håndtag til kølerum. I frostrummet var der tykke mørke belægninger af gammelt fedt og olie.

Undersiden af produktionsbordet var belagt med klistret sukkermasse, og bag røremaskinen var der spindelvæv af ældre dato.

Det andet besøg gav en bøde på 2.000 kr., og samtidig besluttede Fødevarekontrollen at politianmelde bageriet. Samtidig kan bageriet forvente yderligere ekstra-kontrol.

Sjællandske/Dagbladet har mandag og tirsdag gentagne gange forsøgt at få en kommentar fra indehaver af Stenlille Bageri, Ahmad Bakkali, men det er ikke lykkedes. Han har ikke taget telefonen og heller ikke reageret på telefonbeskeder.

Da avisen ringede onsdag formiddag sagde en mekanisk stemme, at nummeret ikke længere eksisterer.

Kontrolrapporterne kan findes på hjemmesiden www.findsmiley.dk.

arrow Bageri fik sure smileys til at forsvinde
02. marts 2019 kl. 09:02 Opdateret: kl. 15:07

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk