20. juli 2019
Der er gang i istandsættelsen af den gamle tropehandel på Holbækvej i Sorø. Foto: Ulla Grundtvig Brask
gallery icon

Se billedserie

Der er gang i istandsættelsen af den gamle tropehandel på Holbækvej i Sorø. Foto: Ulla Grundtvig Brask
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Uddeling af overskudsmad flytter snart

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uddeling af overskudsmad flytter snart
Sorø - 31. december 2018 kl. 06:05
Af Ulla Grundtvig Brask
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I øjeblikket knokler frivillige fra madspildsgruppen »Sorø Mums« med at renovere det gamle butikslokale på Holbækvej 12A i Sorø - tidligere »Jørgens Tropehandel«. Fremover skal det være base for uddelingen af overskudsmad.

- Vi fik at vide, at vi ikke længere kunne være i Mimmerlunden bag Hotel Postgaarden, og så måtte vi kigge os om efter et nyt sted, forklarer Hanne Vilmann, der er med i styregruppen i »Sorø Mums«.

Inden »Sorø Mums« kan rykke ind, skal der dog renoveres, og det sørger frivillige fra gruppen for.

- Det er et stort arbejde, for lokalerne skal godkendes af Fødevarestyrelsen, siger Hanne Vilmann.

»Sorø Mums« er en samling af cirka 50 frivillige, der sørger for hver dag at hente og håndtere alle overskudsvarerne.

Det er altså ikke en forening, der modtager tilskud, og gruppen er 100 procent afhængig af, at private og firmaer indimellem bidrager med sponsorater eller effekter til arbejdet.

- Vi håber, at der på sigt vil være en eller flere lokale virksomheder, som kan se det meningsfulde i at støtte os, så vi kan sikre pengene til blandt andet vand, varme og el på Holbækvej, siger Hanne Vilmann.

Hun pointerer, at overskudsvarerne både er til borgere, der er økonomisk trængte og til alle andre, der støtter idéen om at minimere madspild i verden.

- Alle er velkomne, og der er mad nok til begge grupper af borgere. Kom bare, opfordrer Hanne Vilmann.

Til og med 11. januar kan man hente overskudsmad i Mimmerlunden, der ligger i gården bag Hotel Postgaarden i Storgade.

Det er hver dag klokken 11 til 13 - eller til der ikke er mere tilbage.

Fra og med den 12. januar vil uddelingen finde sted på Holbækvej 12 A i Sorø. (lige ved siden af pizzariet La Gonda på den gamle tankstation). Tidspunktet er det samme: Alle dage klokken 11 til 13.

Det skriver DAGBLADET Ringsted og Sjællandske.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk