18. november 2017
Det er i længen markeret med gult, at værelserne ligger.Foto: Sorø Kommune
Det er i længen markeret med gult, at værelserne ligger.Foto: Sorø Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tre nye værelser i Lynge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre nye værelser i Lynge
Sorø - 10. november 2017 kl. 17:36
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er ikke kun seks nye boliger på den gamle savværksgrund, der er planer om i Lynge. Gårdejer Niels Kristian Pedersen er også ved at tilføre området tre nye værelser. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

- Der er tale om at få registreret noget, vi havde i forvejen, men samtidig sætter vi værelserne i stand, fortæller Niels Kr. Pedersen.

I værelserne har der tidligere boet elever og medhjælpere på Lyshøjgård, men det er der ikke behov for mere.

- Vi har ikke flere grise på gården, og så tænkte vi, at værelserne eksempelvis kunne være et udmærket tilbud til unge mennesker. F.eks. kan de jo let cykle her fra til stationen.

Der bliver et værelse på 20 kvm. og to værelser på 31 kvm. Værelserne har fælles køkken samt fælles bad og toilet.

Projektet er i øjeblikket i nabohøring, men den nabohøring omfattede ikke Lynge Lokalråd.

- Og det er vi ærgerlige over, siger Abelone Bergløv, der er formand for lokalrådet.

- Vi har en klar aftale med kommunen om, at vi skal orienteres, når der sker noget i det område, vi dækker, men på forvaltningen mente man ikke, at man havde nogen pligt til at drage lokalrådet ind i høringen.

- Det er ikke, fordi vi er imod projektet på Lyshøjgård, men det er helt principielt. Hvis man ønsker borgerinddragelse, og hvis lokalrådene skal have nogen berettigelse, skal kommunen også benytte dem, fortsætter Abelone Bergløv.

Mens lokalrådet er kritisk overfor byggeriet på de små grunde på savværksgrunden, forholder set sig anderledes med værelserne.

- Dels er der tale om en renovering af noget, der i forvejen har været der i mange år, siger hun.

- Og dels er det altså en forkert opfattelse, at vi skulle være imod udvikling af landsbyen Lynge. Det er vi ikke. Men det er selvfølgelig ikke ligegyldigt, hvad man laver. Vi hilser de nye beboere velkommen. Projektet på Lyshøjgård ændrer ikke landsbyens struktur eller bygningsmasse, og det er fint, at vi nu får tre små og nyrenoverede lejeboliger.

Abelone Bergløv mener, at trafiksituationen i Lynge kun vil blive påvirket i ringe grad af beboerne i de tre værelser. bs

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk