19. juni 2019
Ulykken skete på Sorøvej mellem Skellebjerg og Ruds Vedby. Foto: Bjarne Stenbæk
Ulykken skete på Sorøvej mellem Skellebjerg og Ruds Vedby. Foto: Bjarne Stenbæk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trafikdrab: 23-årig risikerer fængsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trafikdrab: 23-årig risikerer fængsel
Sorø - 25. maj 2019 kl. 19:08
Af Martin Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I næste uge skal en 23-årig mand møde i byretten tiltalt for det trafikdrab, der skete på Sorøvej ved Dianalund den 15. februar. Manden sidder i øjeblikket fængslet i Slagelse Arrest.

arrow Læs også: Trafikdrab: Casper skal tre år i fængsel

Ulykken skete klokken 10.07, og to personbiler var involveret.

Føreren af den ene bil mistede livet. Det var en mand, og han var alene i bilen.

I den anden bil sad der tre personer. Den 23-årige chauffør blev anholdt og bragt til Slagelse Sygehus, da der på det tidspunkt var mistanke om spirituskørsel. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

De to passagerer blev alvorligt kvæstet og blev bragt til Rigshospitalet og Slagelse Sygehus. Den ene passager pådrog sig en flænge i leveren, brækkede begge lårben og havde hul på begge lunger. Den anden passager pådrog sig huller i tarmen og brækkede den ene lændehvirvel.

Sorøvej var spærret i flere timer, mens politi, redningsfolk og brandvæsnet arbejdede på stedet.

Af anklageskriftet mod den 23-årige fremgår det nu, at der ifølge politiet ikke kun var tale om spirituskørsel.

Politiet mener, at manden både havde alkohol og THC i blodet. THC er et cannabis-lignende stof.

Manden er tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

I anklageskriftet står der også, at han kørte i en bil, som var blevet meldt stjålet otte dage tidligere. Politiet havde allerede frakendt ham retten til at køre bil.

Alligevel var han at finde på landevejen den fredag i februar.

Ifølge politiet brugte han heller ikke sikkerhedssele, da han i høj fart overhalede flere biler og overskred spærrelinjen. Det var i forbindelse med den overhaling, at den 23-årige kørte frontalt ind i en modkørende personbil.

Sagen skal afgøres som en domsmandssag, og den tiltalte mand risikerer en fængselsstraf, hvis han bliver kendt skyldig.

arrow Én person dræbt og tre kvæstet i voldsom ulykke
15. februar 2019 kl. 13:15 Opdateret: kl. 13:15

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk