24. november 2017
Asger Torp Jensen (tv.) har været Emil Tot Hansens læge i mere end 30 år. Det er 60 år siden, at Tot første gang gik ind hos Lægerne i Apotekergården. Derfor havde den tidligere bagersvend en hjemmelavet lagkage med, så jubilæet kunne fejres. Foto: Bjarne Stenbæk
Asger Torp Jensen (tv.) har været Emil Tot Hansens læge i mere end 30 år. Det er 60 år siden, at Tot første gang gik ind hos Lægerne i Apotekergården. Derfor havde den tidligere bagersvend en hjemmelavet lagkage med, så jubilæet kunne fejres. Foto: Bjarne Stenbæk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tot fejrede 60 år med lægehuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tot fejrede 60 år med lægehuset
Sorø - 11. november 2017 kl. 10:55
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

10. november 1957 trådte Emil »Tot« Hansen ind hos Lægerne i Apotekergården for første gang. Det blev fredag fejret med lagkage. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

For læge Asger Torp Jensen og hans kolleger i Apotekergården kom fredagen til at forme sig lidt anderledes, end de havde ventet, da de mødte på job.

Kl. 9.30 trådte Emil »Tot« Hansen nemlig ind i lægekonsultationen, og han medbragte en stor hjemmelavet lagkage. »Tot« ønskede dermed at markere, at det på dato var præcis 60 år siden, han besøgte lægehuset for første gang.

- Det skete 10 dage, efter at jeg som 14-årig var kommet i lære hos Corner Bageren, fortæller han.

- Dengang skulle man have en lægeerklæring, når man kom i lære, og så måtte jeg jo besøge Johannes Løkkegaard, der dengang havde klinik i Apotekergården.

»Tot« fik samtidig værelse på loftet lige overfor klinikken.

- Sådan var det jo dengang, fortæller han.

- Jeg er fra Nordrup ved Slagelse, og da jeg var 12 år, flyttede jeg hjemmefra og kom ud at tjene på en gård. Derefter fik jeg så lærepladsen hos Arne Petersen, der drev Corner Bageriet dengang. Han var ikke mindst en dygtig konditor, men hans kone og jeg havde ikke lige kemi, der kunne spille sammen, så jeg måtte videre og afsluttede min uddannelse hos Rudolf Johansen i Møllegården.

Det var i øvrigt i Møllegården, at Tot fik det navn, som folk i dag kender ham under.

- Det var pølsemanden i Alléen lige overfor Møllegården, der gav mig navnet, fortæller Tot.

- Der var ikke indlagt vand i pølsevognen, så han kom over i Møllegården og hentede vand eller vaskede af hos os. Da han så mig, spurgte han mester: Hvad er det for en lille tot, du har rendende eder - og siden er jeg kun blevet kaldt Tot.

Emil Tot Hansen fik 13 kr. om ugen, da han var i lære. De 8 kr. sparede han op, så der blev lidt at handle for på et senere tidspunkt. I 11 år ejede han Hotel Sorø overfor Sorø Station, og derefter kørte han taxa i 11 år.

Dengang var cigaren en trofast følgesvend. Mødte Tot i taxaen nogen, han kendte - og det skete tit - kunne man få en hilsen i form af en stor røgsky op af soltaget.

- Men det sluttede for 11 år siden, fortæller Tot.

- Jeg røg dengang 15 cigarer om dagen, men jeg har aldrig kunnet lide, at nogen skulle bestemme over mig, så da de begyndte at lægge restriktioner på, hvor man må ryge, måtte jeg drage den konklusion, at så skulle jeg ikke ryge mere. Jeg havde i den første tid tre cigarer liggende i brystlommen og sagde til mig selv: Hvis du ryger dem, er du en idiot. Jeg har aldrig kunnet lide at kalde mig selv for en idiot, så jeg holdt nallerne væk.

Tot erkender blankt, at han har fået det bedre af, at cigarerne nu ligger«på hylden«.

- Men jeg vil også gerne fejre, at lægehuset har været med til at holde mig i live, siger han.

- Der har da været bud efter mig, men jeg har snydt skæbnen - eller hvem det nu er - hver gang. Og det har Asger i øvrigt hjulpet mig godt med.

Johannes Løkkegaard åbnede konsultationen omkring 1. november 1940. I 1956 kom sønnen Jørgen med. Hans konsultation overtog Asger Torp Jensen i 1985, og han har siden haft Tot som patient.

Der har været flere læger i årenes løb, men i dag er det Kirsten Petersen, Peer Juhl og Asger Torp Jensen, der udgør Lægerne i Apotekergården.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk