26. oktober 2020
Pia Hvid forlader Det Radikale Venstre og fortsætter som løsgænger i Sorø Byråd. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Pia Hvid forlader Det Radikale Venstre og fortsætter som løsgænger i Sorø Byråd. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To byrådsmedlemmer forlader partiet og fortsætter som løsgængere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To byrådsmedlemmer forlader partiet og fortsætter som løsgængere
Sorø - 15. oktober 2020 kl. 08:38

»Hvis vi på samme tid skal respektere medlemsdemokratiet, der med otte stemmer valgte anden spidskandidat end os, og de mange, 324 i alt, der har stemt personligt på os på grund af vores fokusområder og personlige stil, ser vi desværre ingen anden mulighed end at melde os ud af Radikale Venstre og fortsætte som løsgængere i resten af byrådsperioden.«

arrow Læs også: Pia Hvid: - Sascha Fich tog mine mærkesager

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Sorø Byråds to - nu tidligere - medlemmer af Det Radikale Venstre.

Pia Hvid og Niels Aalbæk Jensen, der nu fortsætter som løsgængere, forklarer deres beslutning således:

»Så kom forklaringen på, at vi, Niels Aalbæk Jensen og Pia Hvid, blev fravalgt som spidskandidater til opstillingsmødet i Radikale Venstres lokale Sorø afdeling. Det havde nu sparet os alle både tid og kræfter, hvis det havde været meldt ud på forhånd - det er jo vigtigt med "rene linjer i kommunikationen", som den nyvalgte Sascha Fich siger til avisen tirsdag.«

Og videre:
»Sascha Fich, der fik 17 personlige stemmer ved sidste Kommunalvalg, efterlyser som ny spidskandidat større visioner og bedre resultater på præcis de områder, som vi har kæmpet særlig hårdt og målrettet for, nemlig børn og unge, samt klima og kultur. Vi har, hvert eneste år, skaffet resultater hjem til de Radikale og ad åre tilkæmpet os mere og mere indflydelse. Som de eneste har vi samarbejdet både til højre og venstre. Med Konservative, Dansk Folkeparti og Venstre om en ansvarlig økonomisk politik og med Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om visionær grøn klimapolitik og et bedre Sorø for børn og unge. Så enten forstår Sascha Fich ikke hvad det rent faktisk kræver at opnå politiske resultater, eller også må hun mene at hun kan gøre det meget bedre, når hun som ny spidskandidat målrettet går efter netop samme fokusområder.«

De to byrådsmedlemmer skriver i pressemeddelelsen af »Sascha Fich har fuldstændig ret i, at det er vigtigt at have opbakning fra sit bagland.«

»Vi tror på det radikale projekt. Men da medlemsdemokratiet nu har talt og helt åbenlyst har vist, at man ikke længere tror på os som bærere af det Radikale projekt, kan vi ikke med nogen som helst form for troværdighed over for de andre partier fortsat sidde som repræsentanter for Radikale Venstre i byrådet.«

arrow Radikale udbrydere stifter ny politisk liste
15. oktober 2020 kl. 13:04 Opdateret: kl. 13:04
arrow Formand: - Det stiller partiet skidt op til valget
15. oktober 2020 kl. 12:03 Opdateret: kl. 12:03
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk