16. december 2017
Et af Sorøs plejecentre får betegnelsen »Mindre tilfredsstillende«. Det er Holbergcentret - Rosenhuset. (Arkivfoto) Foto: Allan Nørregaard
Et af Sorøs plejecentre får betegnelsen »Mindre tilfredsstillende«. Det er Holbergcentret - Rosenhuset. (Arkivfoto) Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tilsyn kritiserer plejecenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tilsyn kritiserer plejecenter
Sorø - 07. december 2017 kl. 06:19
Af Ulla Grundtvig Brask
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Formanden for social- og sundhedsudvalget Lars Schmidt (DF) er ikke helt tilfreds efter at have læst BDO's tilsynsrapporter om kommunens plejecentre.

- Der er i ingen af rapporterne nævnt noget om, at der er fare for borgernes ve og vel, men der er nogle ting, vi skal kigge nærmere på. Jeg kan være tilfreds med, at fem plejecentre klarer sig tilfredsstillende, men der er ét, som ikke gør, siger Lars Schmidt til DAGBLADET og Sjællandske.

Det er Holbergcentret - Rosenhuset i Sorøs bymidte, som af tilsynet får bedømmelsen »Mindre tilfredsstillende«.

Det er blandt andet BDO's vurdering, at forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige.

Tilsynet har konstateret, at medarbejderne arbejder med udgangspunkt i Sorø Kommunes værdigrundlag, men det er samtidig tilsynets vurdering, at medarbejderne kan have svært ved altid at efterleve deres værdier »i en ofte travl hverdag med daglige kompromisser og prioriteringer.« Tilsynet skriver i rapporten, at »dokumentationen i mindre grad lever op til kommunens kvalitetsstandarder og lovgivningen.«

Af rapporten fremgår det også, at borgerne er tilfredse med udbuddet af aktiviteter på stedet, og at pleje og omsorg generelt leveres »efter en tilfredsstillende faglig standard«.

Tilsynet bemærker dog, at medarbejderne beskriver situationer, hvor de lidt for ofte reducerer i pleje og omsorg på grund af travlhed eller tager over på opgaver, som borgerne selv kunne varetage, hvis de fik den fornødne tid.

Kommunikation og adfærd er kendetegnet ved at være »respektfuld og anerkendende«, står der i rapporten.

- Tilsynets bemærkninger giver anledning til, at vi i udvalget gerne vil have en status på, hvordan man på plejecentret har tænkt sig at arbejde med tingene, siger Lars Schmidt, der forklarer, at der kan være mange grunde til, at et enkelt plejecenter placerer sig dårligere end andre. En tilsynsrapport er et øjebliksbillede, pointerer han.

- Det kan være de fysiske rammer. Det kan være, at der lige på det tidspunkt var særligt mange tunge patienter. Eller at stedet var ramt af mange sygemeldinger, siger udvalgsformanden.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk