15. juni 2021
Danske Nanna Walther fra Dianalund og syriske Tafadi Zaitoun er begge glade for, at skæbnen førte dem sammen. Tafadi er nu ved at uddanne sig til sosu-assistent. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Danske Nanna Walther fra Dianalund og syriske Tafadi Zaitoun er begge glade for, at skæbnen førte dem sammen. Tafadi er nu ved at uddanne sig til sosu-assistent. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tafadi er klar til at yde en indsats i ældreplejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Tafadi er klar til at yde en indsats i ældreplejen
Sorø - 10. april 2021 kl. 19:08
Af Bjarne Stenbæk

I 2015 kom Tafadi Zaitoun til Danmark, hvor hun blev familiesammenført med sin mand, Ousama, der måtte flygte fra rædslerne i Syrien. Hun kunne ikke et ord dansk og var klar over, at uddannelsen som lærer i hjemlandet ikke kunne bruges på de nye breddegrader. Rollen som Ousamas kone og mor for de to børn på nu 12 og 16 år holder Tafadi meget af, men det var ikke nok til at fylde hverdagen. Der skulle mere til.

Ousama er it-uddannet og mestrede det engelske sprog ved ankomsten, så han fik hurtigt job i Danmark. Han har dog efterfølgende lært dansk.

Men for Tafadi har vejen været en smule længere.

Sproget er afgørende

- Jeg var klar over, at det er helt afgørende at lære sproget, fortæller Tafadi, der for kort tid siden scorede et 12-tal i dansk.

- Men jeg vidste også, at jeg - når jeg havde de grundlæggende ting på plads - måtte ud i samfundet og tale med danskerne for at lære sproget og det danske samfund rigtigt. Min udtale bliver måske aldrig perfekt, men jeg er nu blevet ganske god til dansk.

På VUC tog hun 9.-10. klasse, og nu er hun så i gang med uddannelsen til sosu-assistent, stort set med garanti for at få et job i ældreplejen, der i tiden fremover kommer til at mangle »varme hænder«.

Forud for det er i øvrigt gået en periode som afløser på Røde Kors Hjemmet i Sorø. Hjemmet slog dørene op for Tafadi og tog hende ind, selv om hun på det tidspunkt ikke mestrede det danske sprog så godt som i dag. Den gestus gav også Tafadi et skub i den rigtige retning.

Mødte en dansk familie

Via sagsbehandleren blev Tafadi gjort opmærksom på Røde Kors' tilbud om at blive tilknyttet en dansk familie. Det tilbud tog Ousama og Tafadi imod, og de blev sat i forbindelse med Nanna Walther og hendes familie. Det var helt afgørende for den syriske familie.

- Nanna og Justus har gjort en kæmpe indsats for os. Jeg ved ikke, hvordan det var gået os uden Nanna, siger Tafadi.

- Vi er blevet en del af en dansk familie og kender nu også deres børn og børnebørn - men de har også hjulpet os meget med praktiske ting, med jobsøgning og med at sætte os ind i det danske samfund - og den danske humor.

Nanna mener dog, at Ousama og Tafadi har så meget gå-på-mod og er så positive mennesker, at de altid ville kunne finde løsninger.

- Også uden vores hjælp, føjer hun til.

Mødet i styrelsen

Nanna Walther er kritisk overfor det danske samfunds behandlingen af flygtninge. Ikke mindst efter at Ousama i oktober var til samtale i Udlændingestyrelsen.

- Jeg kan ikke forstå, at Ousama skal sidde til møde i otte timer i Udlændingestyrelsen, og det eneste, de spørger ham om, er: Hvorfor flygtede du? Hvem var sammen med dig, da du flygtede? Hvordan flygtede du? Igen og igen spørges der på forskellige måder - måske for at fremprovokere svar, der ikke passer med det, der tidligere er sagt. Det er jo en form for forhør, fortæller hun.

- Der var ingen interesse for at vide, at Osama har fuldtidsjob med en god løn. At Tafadi også arbejder og uddanner sig. At børnene klarer sig godt. Og alle de positive ting omkring familien, der længe har været selvforsørgende.

Fremtid i Danmark

Den syriske familie venter efter fem måneder stadig på svar om fornyelsen af den midlertidige opholdstilladelse. Det er familiens ønske at blive i Danmark.

- Lige da jeg kom til Danmark, tænkte jeg: Jeg vil hjem igen så hurtigt som muligt, siger Tafadi.

- Men det er ikke realistisk. Den by, vi boede i, er fuldstændig udslettet. Forholdene i Syrien er stadig totalt kaotiske, og hvis vi vender hjem nu, bliver vi anholdt og smidt i fængsel på ubestemt tid. Derfor ser vi nu vores fremtid i Danmark.

Kun et enkelt familiemedlem er tilbage i Syrien. Ellers er familien spredt over flere lande.

- Historien om Tafadi er en historie om, at integration kan lykkes, siger Nanna Walther.

- Der findes mange andre gode historier om flygtninge, der klarer sig godt i vores land. Deres historier fylder blot så lidt i medierne.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk