5. juli 2020
Vejret var med studenterne, der alle var iklædt let og luftigt sommertøj og havde sikret rigeligt med kølende drikke i vognen.Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Vejret var med studenterne, der alle var iklædt let og luftigt sommertøj og havde sikret rigeligt med kølende drikke i vognen.Foto: Anders Ole Olsen
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Student: Der ligger et helt liv og venter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Student: Der ligger et helt liv og venter
Sorø - 26. juni 2020 kl. 15:56
Af Lene Berthelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Årets studenter fra Sorø Akademi skiller sig ud på mange måder.

arrow Læs også: Årets studenter fra Sorø Akademi

De fik ingen fælles dimission. Huerne blev sat på de unge hoveder ved en særlig fortløbende hueceremoni.

Det traditionsrige bulesold blev afviklet klassevis hjemme i privathaver. Og for første gang blev studenterne placeret ude på græsplænen til det store fælles studenterbillede.

I tiden op til dimissionen har landet genlydt af bekymrede røster, der mente, at de mange corona-restriktioner var i fuld gang med at ødelægge alt for ungdommen. Ja, hele ungdommen i sig selv var nærmest tabt på gulvet, mente mange.

En af årets studenter fra Sorø Akademi, Alberte Malmgren Hagedorn, er ikke enig.

- Jeg har mere ungdom og et helt liv foran mig med endnu mere spændende ting i vente. Der er overhovedet ikke ødelagt noget.

Lastvognskørslen fredag foregik også en smule anderledes. Lastbilerne var parkeret med stor afstand inde på Akademigrunden, og forældrene måtte ikke stimle sammen om køretøjerne inden afgang, men måtte i stedet stå ude på Storgade og vifte med flag. Og det overholdt de fleste.

Lastvognskørslen har i den offentlige debat været omtalt som noget af det vigtigste for en nybagt student.

Heller ikke her er Alberte Malmgren Hagedorn enig:

- Det er da sjovt, men ikke det vigtigste. Det vigtigste for mig har været, at jeg i det hele taget kunne blive dimitteret. At jeg kunne få lov til at tage min SRP-eksamen fysisk - det fik jeg, og jeg fik 10. Og at vi alle sammen kunne få en god afslutning. Det synes jeg, at vi har fået. Akademiet har gjort det godt under de forhold, der nu engang er, siger Alberte Malmgren Hagedorn og tilføjer - inden hun hopper på lastvognen:

- Der er også vigtigere ting i verden end os studenter. Vi er ikke vigtigere end sygdom og død. Jeg synes måske, at debatten omkring studenter-afslutning har været lidt hysterisk indimellem.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk