5. juli 2020
Dygtige og effektive håndværkere har istandsat Støvlet Katrines Hus på smukkeste vis - og er endda blevet færdig før tid. Det betyder, at restauranten åbner allerede den 13. og 14. marts med et specielt åbningstilbud. Foto: Merete Jensen
Dygtige og effektive håndværkere har istandsat Støvlet Katrines Hus på smukkeste vis - og er endda blevet færdig før tid. Det betyder, at restauranten åbner allerede den 13. og 14. marts med et specielt åbningstilbud. Foto: Merete Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Støvlet Katrines Hus er klar til at tage imod gæsterne igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Støvlet Katrines Hus er klar til at tage imod gæsterne igen
Sorø - 04. marts 2020 kl. 09:24
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Renoveringen af Sorøs gourmetrestaurant er færdig fjorten dagen før beregnet.

arrow Læs også: Støvlet Katrine får en ansigtsløftning

Efter kun tre en halv måneders rekonvalescens har Restaurant Støvlet Katrines Hus i Sorø genvundet kræfterne efter branden, der den 1. december 2019 raserede størstedelen af den smukke bygning ved bredden af Sorø Sø. Ved hjælp af dygtige håndværkere er brand- og vandskader på bygningen blevet udbedret på rekordtid.

Mens renoveringen har stået på, har personalet drevet en midlertidig pop-up-restaurant på Fjordbakken i maleriske Bisserup.

Den anerkendt restaurant i Sorø har dermed rejst sig som en smuk Fugl Føniks, styrken er genvundet, og kræfterne er tilbage i vante omgivelser.

Klar med nyt koncept

- Vi troede ikke, at det var muligt, men grundet dygtige og hårdtarbejdende håndværkere er det blevet muligt at åbne igen allerede fredag og lørdag den 13. og 14. marts - før end vi egentlig havde turdet håbe på, fortæller Restaurant Støvlet Katrines Hus' indehaver, Lars Mortensen, som sammen med den øvrige stab er klar med et nyt koncept og helt ny-istandsatte rammer.

- Køkkenet er helt ny-renoveret, og der er kommet nye lofter og vægge i restauranten. Toiletterne har fået en velfortjent opgradering, ligesom der er malet overalt. Dernæst har vi valgt at investere i nyt og rustikt inventar, hvor borde, stole og vitrineskabe er udført i samme træsort af Dyrlund Møbler i Bisserup. Der bliver på denne måde sammenhæng i interiøret både i stueetagen og på førstesalen. Det skal - ligesom før - være en oplevelse på flere niveauer, når man vælger at besøge Støvlet Katrines Hus, siger Lars Mortensen som har ejet stedet siden 16. november 1998.

En aften på Støvlet Katrine

Som før vil gæsterne kunne vælge à la carte fra menukortet, men fremover vil det også være muligt at booke konceptet »En aften på Støvlet Katrine«, hvor der kan vælges mellem en sæsonbestemt tre-retters, fem-retters - eller otte-retters menu, som alle serveres med snacks inden selve serveringen. »En aften på Støvlet Katrine« er inklusiv vine, vand og efterfølgende kaffe.

- Vi har valgt at lave dette koncept for at imødekomme flere gæster fra både nær og fjern. Vi vil gerne have, at alle kan komme til at nyde godt af køkkenets formåen til en overkommelig pris, lyder det fra Lars Mortensen, der sammen med teamet bag køkkenchef Lasse Zacho Andersen atter sætter Sorø på Danmarks gastronomiske landkort.

Allerede fra åbningsdagene den 13. og 14. marts, vil det være muligt at benytte sig af Restaurant Støvlet Katrines Hus' åbningstilbud, som består af »En aften på Støvlet Katrines tre-retters menu«. Første servering kan reserveres til frokost klokken 13.00 og anden servering er klokken 18.30 - begge dage.

Fra 13. og 14. marts vil der være normale åbningstider. Fra 1. maj er der desuden åbent til frokost om søndagen.

Følgende virksomheder har bidraget til renoveringen af Støvlet Katrines Hus: Kopp Sorø A/S, ACI-Energi v/Ole Ingemann Johansen, ELCO ApS v/Torben Andersen, Tranberg Storkøkken, Malerfirmaet Holger Christensen & Søn samt Tækkepartner ApS.

arrow Støvlet Katrines Hus åbner igen sidst i marts
18. december 2019 kl. 16:01 Opdateret: kl. 16:01
arrow Efter voldsom brand: Støvlet Katrines Hus åbner tirsdag - i Bisserup
03. december 2019 kl. 11:51 Opdateret: kl. 12:34
arrow Støvlet Katrine reddet - men totalskadet
02. december 2019 kl. 03:36 Opdateret: kl. 08:22
Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk