16. oktober 2019
Der er mange smukke »baggrunde« i Akademihaven. Hvis de benyttes i kommerciel sammenhæng, skal der betales for det. Foto: Jens Wollesen
Der er mange smukke »baggrunde« i Akademihaven. Hvis de benyttes i kommerciel sammenhæng, skal der betales for det. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stiftelsen: Kommercielle fotos i haven skal man betale for

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stiftelsen: Kommercielle fotos i haven skal man betale for
Sorø - 07. september 2019 kl. 08:57
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fotografer, der benytter haven som location, kan købe et årskort for 1.000 kr. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Akademihaven, Sorø Sø og Sorø Akademi er et yndet mål for fotografer.

Der findes næppe steder her på egnen, der benyttes i større omfang, og utallige er de billeder netop her fra, der f.eks. bliver lagt op de sociale medier på nettet.

Det er også helt i orden, hvis man er ude i privat øjemed, men hvis man benytter Akademihaven mv. som location i kommercielt øjemed, koster det penge.

- Egentlig har det været sådan længe, fortæller direktør i Stiftelsen Sorø Akademi, Jens Kristian Poulsen.

- Så det nye i det er egentlig kun, at vi nu har fået det lagt op på vores hjemmeside under punktet Akademihaven.

Jens Kristian Poulsen fortæller videre, at offentliggørelsen på hjemmesiden er tilskyndet af, at en af havens medarbejdere for nylig har spottet fotografer, der benyttede haven til forskellige kommercielle formål. Professionelle fotografer kan købe et årskort til fotografering for 1.000 kr. plus moms og via kortet erhverve sig tilladelse til at benytte akademiets faciliteter.

Måske kan man argumentere med, at fotografering i sig selv ikke slider så meget på stier og øvrigt natur, men stiftelsen fortæller, at der både er arbejde og udgifter forbundet med at vedligeholde de gode motiver eller »baggrunde«.

- Vi ved godt, at der er nogle »gråzoner«, siger Jens Kristian Poulsen.

- Vi tager ikke penge, hvis brudepar, der er blevet viet i Sorø Klosterkirke, efterfølgende af private får taget billeder i haven, ved søen eller ved skolen. Omvendt skal man have årskort, hvis billederne tages af en professionel fotograf. Det er også en helt klar sag, hvis et firma f.eks. ønsker at få taget billeder af biler eksempelvis ved skolens hovedbygning, som vi har været ude for nogle gange - eller hvis bygningerne og området benyttes som location i filmoptagelser.

- Vi ved også godt, at det kan være svært at håndhæve den regel, fortsætter han.

- Men nu er betingelserne offentliggjort, og så håber vi, at de professionelle fotografer for en god ordens skyld medvirker til, at kommerciel fotografering i gensidig forståelse kommer til at foregå efter det regelsæt.

Betaling for fotografering i kommercielt øjemed kendes også fra eksempelvis Vallø Slot og Gisselfeld, mens der på Bregentved Gods kan fotogaferes gratis i parkens åbningstid og i de områder, der holder åbent for offentligheden. Her er der åbent onsdage, lørdage samt søn- og helligdage fra kl. 9.00 til solnedgang - dog senest kl. 18. Jens Kristian Poulsen fortæller også, at professionelle fotografer i øvrigt ofte selv henvender sig for at forhøre sig om reglerne.

Ønsker man at købe årskort til fotografering i Akademihaven mv., kan man henvendende sig til Stiftelsen Sorø Akademi på tlf. 57 82 01 35 eller email ssa@stiftsor.dk.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk