21. juli 2019
Jazzpianist Mads Granum står i spidsen for kvartetten, bestående af sangerinden Regitze Glenthøj, Thomas Ovesen på bas og Ricco Victor på trommer. Pressefoto
gallery icon

Se billedserie

Jazzpianist Mads Granum står i spidsen for kvartetten, bestående af sangerinden Regitze Glenthøj, Thomas Ovesen på bas og Ricco Victor på trommer. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stærke musiknavne er ved at gøre sig klar til Sorø Jazzfestival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stærke musiknavne er ved at gøre sig klar til Sorø Jazzfestival
Sorø - 26. juni 2019 kl. 15:57
Af Merete Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Også i år kan jazz-elskere glæde sig til musik i Sorø. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Sorø Jazzfestival skydes i gang den 1. juli klokken 19 ved et arrangement på Sorø Kunstmuseum, hvor Madame Nielsen og Suzanne Brøgger vil synge jazz, flankeret af Simon Toldam på flygel og Niels Bosse Davidsen på bas.

Den helt store jazz-uge indledes søndag den 21. juli klokken 12 på Parnas, hvor Mette Juul på vokal, Søren Bebe på klaver, Felix Moseholm, bas, og Snorre Kirk på trommer vil underholde publikum med overskriften »Ta' og kys det hele fra mig«.

Derefter kommer arrangementerne som perler på en snor fra den 21. juli til og med den 28. juli på både oplagte og overraskende spillesteder: Byrådssalen i Det Gamle Rådhus på Torvet, Munke Bjergby Kirke, Krebshuset, Café Tre Konger, Victoria Teatret, Kongsgaarden i Vester Broby, Vesthhuset, Comwell Sorø, Katrinelunden, Kunstnergaarden i Dianalund, Kragerup Gods, Kulturcafé Ludvig, Tersløsegaard ud over de førnævnte Sorø Kunstmuseum og Parnas.

Man kan for eksempel den 22. juli klokken 16 opleve jazzsalmer i Munke Bjergby Kirke, hvor danske salmer af forfattere såsom Johannes Møllehave, Lisbeth Smedegaard Andersen, Holger Lissner, Iben Krogsdal og Simon Grotrian er på repertoiret, når jazzpianisten Mads Granum giver koncert. Sangerinden Regitze Glenthøj medvirker - akkompagneret af Mads Granum selv på klaver, Thomas Ovesen på bas og Ricco Victor på trommer.

Den 25. juli klokken 19 er der hyldest til Stan Getz af kvintetten bestående af Christina von Bülow på altsaxofon, Claus Waidtløw på tenorsax, Henrik Gunde, klaver, Kasper Tagel, bas og Janus Templeton på trommer.

Den 26. juli klokken 20.00 vil man kunne nyde soul og cubanske rytmer på Kulturcafé Ludvig, når Søren Baun på vokal og klaver sammen med Jakob Dinesen, tenorsax, Matthias Petri, bas, Ayi Solomon, percussion og Mikkel Schnettler ligeledes på percussion går på scenen.

Det fulde program for Sorø Jazzfestival kan allerede nu ses på hjemmesiden: www.sorojazz.dk.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk