16. august 2018
Kroket er en af de sportsgrenen, hele familien kan prøve kræfter med til Sportens Dag søndag den 12. august. PR-Foto
gallery icon

Se billedserie

Kroket er en af de sportsgrenen, hele familien kan prøve kræfter med til Sportens Dag søndag den 12. august. PR-Foto
Foto: Lars Skaaning/Free
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sportens Dag: Prøv næsten alle aktiviteter i Sorø-området

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sportens Dag: Prøv næsten alle aktiviteter i Sorø-området
Sorø - 06. august 2018 kl. 19:44
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I fire timer bliver der mulighed for at så mange typer sved på panden, når Sorø Sportsråd afholder Sporetens Dag. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Sportens Dag er et helt nyt initiativ fra Sorø Sportsråd i anledning af Sportsrådets 50 års jubilæum i Februar. Sportens dag den 12. august fra kl. 10-14 er en særlig dag, hvor idrætsforeninger og sportsklubber i Sorø på den sidste dag af skolerne sommerferie viser, hvad de kan tilbyde børn og voksne af aktiviteter i efteråret og vinteren.

- Datoen er valgt med vilje, fortæller formand fra Sorø Sportsråd, John Christoffersen.

- Jeg tror de fleste familier alligevel er hjemme dagen inden skolestart. Men samtidig er det det perfekte tidspunkt at se, hvad der er af muligheder for idræt i efteråret og vinteren. Mange af vores foreninger starter jo nye hold allerede i ugerne efter, siger han.

I forbindelse med Sportens Dag har Sportsrådet også oprettet en ny hjemmeside på www.sportensdag.dk, hvor man kan læse mere om de enkelte aktiviteter, de nøjagtige tidspunkter og mødesteder, så familien kan forberede sig, inden man tager af sted. Brug gerne programmet, som er trykt her i avisen, som guide.

Der er noget for alle
Gennem sommeren har foreningerne sendt tilmeldinger ind, så det er en ovenud tilfreds formand der nu kan konstatere, at det første program kan byde på mere end 40 aktiviteter fordelt på foreninger over det meste af kommunen - fra Frederiksberg i syd, Alsted-Fjenneslev i øst og Dianalund i nord.

- Det er naturligvis altid spændende, når noget helt nyt går i luften. Men jeg er meget tilfreds med de tilbud, vi kan vise frem allerede på første år. Der er ganske enkelt noget for alle. Uanset om man er ung, gammel, hardcore fitness dyrker eller bare vil dyrke motion i et godt fællesskab, siger John Christoffersen.

Gymnastikken har fået konkurrence

At der er flere muligheder for at dyrke gymnastik både på motions- og konkurrenceplan er vel ikke nogen overraskelse. Men gymnastik er ikke længere kun traditionel gymnastik, der er også adskillige bud på alternative måder at bruge kroppen på.

Der er naturligvis rytmisk gymnastik i form af Grand Prix og Æstetisk gymnastik til de unge piger. Men der er også cheerleading til piger med en anden attitude. Balletfitness. Yoga. Eller karate, som henvender sig til både drenge og piger.

På samme måde kan man vælge mellem springgymnastik og parkour. Fodbold eller amerikansk fodbold. Eller basketball. Mulighederne er mange på Sportens Dag.

Motion og samvær
- Jeg er specielt glad for de mange tilbud til både børn, voksne og ældre hvor fællesskaber og samværet er prioriteret højere end mesterskaber og opvisninger. Kroket er for eksempel en sport der kan dyrkes af flere generationer på samme tid. Men det er ligesom dart, krolf og petanque også en fantastisk måde at møde ligesindede på og nyde samværet, siger John Christoffersen

Der er ikke behov for tilmelding til de forskellige aktiviteter. Man skal bare møde op, siger John Christoffersen, men han påpeger også, at der ved flere aktiviteter er særlige krav til beklædningen. Og at alt er på eget ansvar.

- Jeg håber det bliver en god dag for den lokale idræt, deltagerne og foreningerne, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk