20. september 2019
Borgmester Gert Jørgensen er godt tilfreds med, at Sorø Kommune stadig placerer sig som den bedste kommune i Region Sjælland, når det handler om erhvervsklima. Foto: Jens Wollesen
Borgmester Gert Jørgensen er godt tilfreds med, at Sorø Kommune stadig placerer sig som den bedste kommune i Region Sjælland, når det handler om erhvervsklima. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sorø har fortsat det bedste erhvervsklima i regionen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sorø har fortsat det bedste erhvervsklima i regionen
Sorø - 09. september 2019 kl. 21:30
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kommunen gik en enkelt plads tilbage til nr. 21 i Dansk Industris store undersøgelse. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

arrow Læs også: Næstved er Sydsjællands topscorer

Det er fortsat Sorø Kommune, der er i spidsen i Region Sjælland, når det handler om erhvervsklima. Kommunen går i Dansk Industris årsundersøgelse en plads tilbage i forhold til 2018, men en 21. plads er fortsat det ypperste, der kan præsteres på disse breddegrader.

- Og den beskedne tilbagegang er faktisk ikke et udtryk for, at vi klarer os dårligere end tidligere. På flere områder går vi frem, men andre kommuner er bare gået endnu mere frem, siger borgmester Gert Jørgensen.

- Jeg er glad og rigtig godt tilfreds. Vores ambition er at ligge i toppen i Region Sjælland og samtidig være i den bedste tredjedel i landet. At vi kan forsvare den position vidner om, at vi har et godt samarbejde med det lokale erhvervsliv. Vi er godt tilfredse med, at der til stadighed skabes flere arbejdspladser i kommunen, og så er vi også glade for, at vores virksomheder er meget rummelige, så der også er plads til borgere, der kræver lidt ekstra.

I undersøgelsen roser de lokale virksomheder især Sorø Kommune for at lave en effektiv sagsbehandling. Her placerer Sorø Kommune sig i top 10 på landsplan, og det samme er tilfældet, når det handler om at give information og være i dialog med virksomhederne Der er kun en enkelt kategori, hvor Sorø scorer en lavere placering end nr. 50, og det er i »Brug af private leverandører«. Her er kommunen nr. 77.

- Det er tydeligt, at Sorø Kommune skal rette blikket mod udbudsprocesser og konkurrenceudsættelse, for her peger virksomhederne i undersøgelsen på, at der er noget, som ikke fungerer optimalt. Samtidig er det et område, som ligger allerøverst, når virksomhederne skal prioritere kommunens indsatsområder, siger Steen Søgaard, formand for DI Vestsjælland, og fortsætter.

- Ellers kan jeg kun sige stort tillykke til Sorø Kommune, som gør det utrolig flot, når kommunen igen i år er den bedst placerede kommune i målingen i Region Sjælland.

Gert Jørgensen anerkender Dansk Industris holdning.

- Men når vi ikke i højere grad bruger private leverandører på Dansk Industris område, skyldes det ikke mangel på vilje, siger han.

- Vi har jo forsøgt både på vej og park og på rengøring at udbyde opgaver. Men vi har oplevet, at de private leverandører har haft svært ved at levere den kvalitet, vi plejer at få, til den pris, vi plejer at betale. Og som kommune må vi handle ansvarligt i forhold til borgernes penge. Vi skal ikke betale mere for at få opgaven udført af et privat firma. Vi må også anerkende, at de kommunale medarbejdere gør det rigtig godt, og de har naturligvis også fortjent at have tryghed i ansættelsen.

En af årsagerne til, at kommunen udbød rengøringen, var et relativt højt sygefravær. Men udbuddets vinder måtte kaste håndklædet i ringen og trække sig fra opgaven. Samtidig bar den kommunale indsats for et få nedbragt sygefraværet frugt, og nu er der ikke længere anledning til at udbyde opgaven.

- Det kan godt være, at andre kommune kan få løst opgaver billigere og bedre ved at udbyde dem, siger Gert Jørgensen.

- Det mener vi ikke umiddelbart, at vi kan. Ikke i øjeblikket i hvert fald. Det er muligt, at vi kunne placere os højere i undersøgelsen, hvis vi alligevel udbød opgaverne, men for os som kommune handler det først og fremmest om at bruge den sunde fornuft.

Det er 10. år i træk, Dansk Industri gennemfører undersøgelsen.

7.332 virksomheder inden for DI's brancher, blandt andre produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer omkring 370.000 arbejdspladser, hvilket svarer til mere end 20 pct. af den private beskæftigelse.

Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.

Resultaterne fra spørgeskemaerne og de statistiske indikatorer er opdelt i ni kategorier. De giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder.

93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkelig mængde svar.

arrow Kvantespring for erhvervslivet - Næstved rykker 39 pladser frem
10. september 2019 kl. 05:55 Opdateret: kl. 08:46

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk