21. september 2021
Foto: Paula Ingemann Rasmussen
Foto: Paula Ingemann Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sorø Borgerskole sender teenagepigerne på gåture i naturen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sorø Borgerskole sender teenagepigerne på gåture i naturen
Sorø - 15. september 2021 kl. 13:58

Sorø Borgerskole har, takket være et tilskud fra Friluftsrådet, startet et nyt projekt op i idrætsundervisningen. Formålet er at styrke mulighederne for, at flere teenagepiger får mulighed for at komme ud i naturen, være aktive og blive inspireret til at dyrke friluftsaktiviteter.

Projektet hedder "NatureWalk - Piger på tur".

Her får en gruppe piger fra to 7. klasser på Sorø Borgerskole i øjeblikket mulighed for at prøve kræfter med gå-aktiviteter, vandreture og friluftsaktiviteter i et 8-ugers forløb i idrætsundervisningen.

- Vi har tidligere haft rigtig gode erfaringer med at inkorporere gå-aktiviteter i nogle af idrætstimerne, hvor vi har set, at denne aktivitetsform kan være med til at skabe fornyet motivation for bevægelse - særligt blandt pigerne, udtaler Paula Ingemann Rasmussen, der er idrætslærer på Sorø Borgerskole og tovholder på forløbet.

Hun oplever, at naturens ro og gode snakke undervejs kan bidrage positivt til fællesskabet og trivslen blandt eleverne.

- Samtidig får vi indsamlet nogle værdifulde erfaringer, som vi kan bruge i undervisningen fremadrettet og udbrede konceptet til øvrige skoler i kommunen også.

Lokalt samarbejde

Projektet afvikles i tæt samarbejde med den lokale forening NaFri, som har stor erfaring med at udvikle friluftsaktiviteter.

I forløbet vil der også blive sat ekstra fokus på trivsel og fællesskab via samarbejde med den lokale forening PUST, en forening, hvor frivillige står for samtalegrupper specifikt for børn og unge.

Forløbet fortsætter i skoleregi frem til uge 40.

Friluftsrådet har støttet projektet med 26.350 kroner til materialer blandt andet et klassesæt med aktivitetsmålere og midler til ekstern underviser.

Flere "Piger på gåtur"-hold

Som en del af projektet "NatureWalk" bliver der også udarbejdet undervisningsmaterialer. Sammen med et klassesæt med aktivitetsmålere kan det frit bruges af andre klasser og øvrige skoler i Sorø Kommune til at gennemføre lignende forløb.

Kommunens idrætskonsulent hjælper desuden interesserede foreninger med at opstarte lokale gå-hold i forlængelse af skoleforløbene.

Nyt gåhold

Det første nye gå-hold målrettet teenagepiger starter torsdag den 16. september klokken 18.30. Det er gratis at komme og prøve at være med - og man kan bare dukke op. Mødestedet er p-pladsen ved Grønningen/Fægangen 7, Sorø.

Det nye gåhold bliver også en del af NaFri's tilbud med "Friluftsliv for piger", hvor man både kan være med i et hyggeligt fællesskab og få gode naturoplevelser. For yderligere information om det nye gåhold for piger i Sorø, kan du kontakte Tonie Bjørnskov fra NaFri på email tonie@nafri.dk eller 20 11 49 87.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk