19. oktober 2019
Kenneth og Malene Erichsen foran Det Go?e Hjørne, som åbner den 2. januar på hjørnet af Dr. Sells Vej og Sømosevej.  Foto: Charlotte Koefoed
gallery icon

Se billedserie

Kenneth og Malene Erichsen foran Det Go?e Hjørne, som åbner den 2. januar på hjørnet af Dr. Sells Vej og Sømosevej. Foto: Charlotte Koefoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Smørrebrødet rykker ind på Det Go'e Hjørne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Smørrebrødet rykker ind på Det Go'e Hjørne
Sorø - 10. december 2018 kl. 11:54
Af Charlotte Koefoed
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tirsdag den 2. januar slår Malene og Kenneth Erichsen dørene op for Det Go'e Hjørne, Dianalunds nye smørrebrødsbutik. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Det er oplagt at kalde butikken Det Go'e Hjørne, når den nu ligger på byens bedste hjørne, nemlig hvor Sømosevej rammer Dr. Sells Vej.

Men apostroffen?
- Vi ville kalde butikken »Det gode hjørne«, men navnet var optaget. D'et var snuppet, griner Malene og Kenneth Erichsen, der tirsdag den 2. januar åbner smørrebrødsbutik med sandwich og friskbagt brød.

Det Go'e Hjørne er en gammel drøm om at være herre i egen butik - en drøm, som Malene og Kenneth Erichsen deler.

- Vi har altid snakket om at åbne noget selv. En butik, et hotel, campingplads eller noget i den retning, og vi har gået og holdt øje med muligheden i flere år. Oprindeligt var vi interesseret i bageriet i Ruds Vedby, men så kom det her op, og vi sprang til. Lokalerne er supergode, og bedre beliggenhed skal man vist lede længe efter, siger Malene Erichsen.

Det Go'e Hjørne er også for de morgenfriske. Her åbnes nemlig allerede klokken 4.30, og det er der en god grund til:

- Vi ved, at der er et behov for madpakker til håndværkere, der kører langt på arbejde tidligt om morgenen, så det imødekommer vi, siger Kenneth Erichsen.

Ud over smørrebrød bliver der hjemmesmurte sandwich på hjemmebagt brød, for der er indkøbt en stor ovn og et hæveskab, så Malene kan bage brød, ikke kun til sandwich, men også til byens borgere, der fra 2. januar kan hente deres friskbagte morgenbrød i Det Go'e Hjørne.

Til at begynde med er der åbent alle ugens dage. På hverdage fra klokken 4.30 til 16 og i weekenden fra klokken 6 til 16.

- Når vi har fundet ud af, hvordan kunde-flowet er, tilpasser vi åbningstiderne, siger Malene Erichsen.

Lige nu er der overalt travlt med håndværkere, der er i fuld gang med at gøre installationerne klar, så de første madpakker og nybagte brød er klar til at blive langet over disken idet nye år.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk