21. januar 2019
Guldsmed Anja Finderup er formand for ShopSjælland, der nu ønsker at blive en fælles handelsportal for mindre sjællandske butikker. Foto: Kim Rasmussen
Guldsmed Anja Finderup er formand for ShopSjælland, der nu ønsker at blive en fælles handelsportal for mindre sjællandske butikker. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sjællandske byer går sammen mod Amazon

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sjællandske byer går sammen mod Amazon
Sorø - 09. januar 2019 kl. 14:55
Af Bjarne Stenbæk og Ulrik reimann
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sjællandske byer står nu op mod net-mastodonten Amazon. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Handelsportalen ShopSorø, der for et par år siden blev etableret af butikkerne i Sorø-området, har nemlig skiftet navn til ShopSjælland, og foreløbig er Kalundborg gået sammen med kollegerne i Sorø, men det er meningen, at portalen skal udvides til flere sjællandske byer.

- Vi ved jo, at handel på nettet er i stigning, og derfor er det vigtigt, at vi »fra landet« også kommer med, siger Anja Finderup, der driver smykkeforretningen Guldregn i Absalonsgade. Hun er formand for Shop Sjælland.

- Vi ved også, at mastodonten Amazon vil etablere sig i Danmark og også bliver en faktor i vores område. Vi kan naturligvis ikke feje Amazon af banen, men vi kan giver kunderne et lokalt alternativ. I Shop Sjælland ved kunderne, at de støtte de mindre, lokale butikker, og når vi står sammen, kan vi skabe en portal, der dels bliver konkurrencedygtig på pris og dels får rigtig mange spændende muligheder. Også muligheder, som Amazon ikke kan matche.

ShopSjælland er en nonprofit forening, som ejes af alle, der melder sig ind, og prisen er sat til 200 kroner pr. måned. Her er der ikke nogen investorer, der skal tjene fedt på at formidle en handel.

I bestræbelserne for at få udvidet den lokale netportal tog Anja Finderup og Thomas Graulund-Jensen fra ShopSorø kontakt til næstformand i handelsforeningen Vores Kalundborg, Keld Haapanen, og i Kalundborg var man straks med på idéen.

- Det er så oplagt en god idé. På denne måde får vi en stærk markedsføringsplatform, og vi undgår at skulle starte på nettet helt fra bunden, siger Keld Haapanen.

- I den globale verden kan vi ikke længere kæmpe by mod by. Vi må stå sammen i kampen om kunderne. Dels skal vi sikre, at borgerne lægger deres handel i nærområdet, dels skal Vestsjælland sælge varer til resten af Danmark. Så det er slut med at se nabobyen som konkurrent. Konkurrencen ligger et helt andet sted og tager for alvor fart, når Amazon.com melder deres ankomst til Danmark. Et stærkt fællesskab, der sammen har kræfter til at gøre sig bemærket online.

ShopSjælland har allerede følere ude i andre byer.

- Også her bliver der taget positivt mod idéen, siger Anja Finderup.

- Vi oplever et stort behov for, at de mindre butikker får en billig løsning, så de også kan være med på nettet, så vi er ikke i tvivl om, at ShopSjælland bliver en stor succes.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk