30. juli 2021
Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sigtet for to år gammelt hjemmerøveri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sigtet for to år gammelt hjemmerøveri
Opdateret 23. juni 2021 kl. 15:39
Sorø - 23. juni 2021 kl. 12:44

Opdatering: Den 18-årige er blevet varetægtsfængslet frem til 14. juli 2021. Han nægter sig skyldig.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi anholdt onsdag klokken 9.27 en 18-årig mand i Københavnsområdet.

Han er sigtet for at have begået et særdeles groft hjemmerøveri mod en nu 67-årig kvinde. Røveriet fandt sted den 2. juni 2019 på kvindens bopæl i Stenlille.

Røveriet skete klokken 6.34, hvor kvinden vågnede ved, at gerningsmanden var i huset. Hun blev overfaldet, fik flere knytnæveslag, og gerningsmanden tog kvælertag på hende. Det fremgår af lægelige vurderinger, at hun har været i livsfare under overfaldet. Gerningsmanden stak af fra stedet uden udbytte.

Det var gennem et DNA-hit, hvor den nu 18-årige mand havde afgivet en DNA-prøve i en anden politisag, at politiets opmærksomhed rettede sig mod ham i sagen om hjemmerøveriet.

Politiinspektør Kim Kliver glæder sig over, at sagen nu formentlig er opklaret:

- Når folk på groveste vis bliver overfaldet i egen bolig kan det skabe utryghed blandt naboer og omgivelser, og det er derfor yderst vigtigt og et tryghedsskabende signal, at politiet får fat i den formodede gerningsmand, udtaler Kim Kliver i en pressemeddelelse fra politiet.

- Der har været en lang periode, hvor vi har efterforsket sagen og afhørt en række vidner i tiden efter forbrydelsen, men uden at komme afgørende nærmere på en gerningsmand. Nu opstod der et DNA-match, som kan kæde den anholdte sammen med det grove hjemmerøveri, og den formodede gerningsmand vil nu blive stillet til ansvar for sine handlinger.

Grundlovsforhøret i Retten i Næstved er onsdag klokken 13.30.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk