19. juni 2019
Foredraget med Jette Nielsen er gratis, men man skal melde sig til på forhånd. Foto: Ulla Grundtvig Brask
Foredraget med Jette Nielsen er gratis, men man skal melde sig til på forhånd. Foto: Ulla Grundtvig Brask
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Selvværdsboost til din datter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selvværdsboost til din datter
Sorø - 07. februar 2019 kl. 21:12
Af Ulla Grundtvig Brask
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jette Nielsen er ungecoach og bor i Fuglebjerg, og på onsdag den 13. februar kan mor/far og datter komme til gratis foredrag med Jette Nielsen. Det er på Sorø Bibliotek klokken 19 til 21, skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Jette Nielsen er en del af landsnetværket Pigepotentialet, som holder workshops og tilbyder coaching for piger mellem cirka 16 og 24 år.

Onsdag aften handler det om, hvordan man kan give sin datter et selvværdsboost.

Aftenen er målrettet unge kvinder, som gerne vil sige lidt mere i klassen, vil tro lidt mere på sig selv og have mere selvtillid og selvværd.

Jette Nielsen siger:
- Jeg er ikke terapeut, men jeg kan hjælpe de unge kvinder til at opdage sig selv og give dem retning: Hvad er vigtigst i deres liv, og hvordan kommer de derhen. Jeg arbejder med meget konkrete mål, og mål der er målbare, siger Jette Nielsen, der er uddannet pædagog og siden har taget en uddannelse som NLP Master Coach.

En konkurrence
De unge piger, hun coacher, har ofte snakket med mor, far og måske en lærer eller studievejleder om udfordringerne. Uden at det rigtigt har rykket noget.

- I bedste mening giver forældre viden til deres børn ud fra, hvad der var godt for dem selv i den alder, men vi er jo forskellige, og nogle gange er det noget helt andet, de unge drømmer om, siger Jette Nielsen.

Nogle af de problematikker, der går igen hos de unge piger i Pigepotentiale, er, at de oplever hverdagen som en konkurrence, hvor de går rundt og sammenligner sig med kammeraterne. Det skaber en følelse af ensomhed, og det kan være svært for nogle at finde deres plads i fællesskabet. Et fællesskab der især er flyttet over på de sociale medier, hvor det handler om Likes, antal venner og daglige opdateringer.

Hvis man vil med på onsdag den 13. februar, skal man reservere en plads på telefonnummer 40 88 88 70.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk