9. december 2019
Mike (forrest), Brian og Alec - alias Nelausen, Bad News og Miynakee - er på mission. Denne Counter Strike-kamp blev vundet knebent med 16-13. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Mike (forrest), Brian og Alec - alias Nelausen, Bad News og Miynakee - er på mission. Denne Counter Strike-kamp blev vundet knebent med 16-13. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se video og billeder: E-sport: Vi klarer nok 48 timer uden søvn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se video og billeder: E-sport: Vi klarer nok 48 timer uden søvn
Sorø - 20. april 2019 kl. 16:42
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mere end 200 samlet til Counter Strike og anden e-sport i Holberghallen. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Der er godt nok en sovesal, men søvn er ikke just det, man går op i, når man deltager i DpLan i Holberghallen i Dianalund.

- Vi har ikke lige haft tid til at sove endnu, og det regner vi egentlig heller ikke med bliver nødvendigt, siger 18-årige Mike Bruus Nelausen fra Store Merløse og 28-årige Alex Brodthagen fra Dianalund.

- Vi holder den gående på energidrik og kaffe. Lige efter et af måltiderne bliver man godt nok lidt sløv, men så snart, vi sætter os til skærmene igen, kører adrenalinen.

48 timer er hele arrangementet på med start langfredag kl. 12.00 og afslutning påskedag kl. 12.00. DpLan står for arrangementet i samarbejde med Ung Sorø og "lokale nørder", og tingene fungerer perfekt.

- Det er Counter Strike, som vi spiller - men der er også andre muligheder, fortæller Mike Bruus Nelausen, der på sin pc kan se, at han har spillet Counter Strike i 1.396 timer.

- Hvor mange kampe, vi kan nå på de 48 timer, tør jeg ikke gætte på - men så mange som muligt. En kamp går til 16 - man kan også spille uafgjort 15-15 - og der går typisk 40-50 minutter pr. kamp.

Mike og hans hold deltager ikke i hovedkonkurrencen i år, for det lykkedes ikke at samle et tilstrækkeligt slagkraftigt team. Blandt andet er hans bror, Patrick, lige blevet far, så han sidder derhjemme og spiller med. I Dianalund er kun Mike og Alex samt den 41-årige alderspræsident, Brian Nielsen. Brian er fra Slagelse, men har tidligere boet i Vedde. I Roskilde sidder femte deltager på holdet. Han er bare 13 år og hedder Markus.

- Jeg spiller ikke så meget Counter Strike, men er mere til f.eks. Minecraft, siger Brian, der kun har 95 timers Counter Strike i bagagen.

- Jeg må jo gøre mit bedste, men må også indrømme, at de unge har hurtigere reaktioner end mig.

- Ja, vi bruger ham som lokkemad, lyder det med et stor grin fra Mike - inden han slår fast, at Brian faktisk gøre det ganske udmærket.

Alle har i øvrigt et gamer-navn. Mike bruger sit efternavn Nelausen. Markus hedder Banana Joe, Brian er Bad News, Patrick er Catkill, og Alex kendes i de kredse som Miynakee.

- Counter Strike er simpelthen bare et fedt spil. Det er nok så vigtigt at understrege, at man er fem på et hold, om man spiller som et hold. Det kan ikke nytte noget, at én er god, for man kan ikke vinde alene, fortsætter Mike og selv om man sidder ved sin egen skærm, er kommunikationen vigtig.

- Vi er i kontakt med både hinanden og dem, vi spiller med, via disc kort, men der er også andre kommunikationsmuligheder. Vi kan mødes på tværs af alder, køn, race og landegrænser.

Mike og Alex kigger på hinanden. Så siger de som med én stemme:

- Russerne er de værste. De er simpelthen bare rå!

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk