21. juli 2018
Jan og Jytte Termøhler fra Ringsted kom med sølvsmykker, som de tre eksperter i budrunden godt kunne lide. Foto: Ulla Grundtvig Brask
gallery icon

Se billedserie

Jan og Jytte Termøhler fra Ringsted kom med sølvsmykker, som de tre eksperter i budrunden godt kunne lide. Foto: Ulla Grundtvig Brask
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se fotoserie: Der er guld i købstæderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se fotoserie: Der er guld i købstæderne
Sorø - 12. maj 2018 kl. 17:12
Af Ulla Grundtvig Brask
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

DR optager denne weekend, den 12. og 13. maj, i Sorø til programmet »Guld i Købstæderne«.

Beate Termøhlen var lørdag sammen med familien fra Ringsted taget til festsalen på Sorø Akademis Skole for at få vurderet en genstand.

Det var der også mange andre borgere, der gjorde, fordi DR havde inviteret inden for til en snak med en vurderingsekspert.

Nogle havde så spændende genstande med, at de kom med i udsendelsens bud-runde.

Beate Termøhler var ikke en af dem, men hun forlod alligevel Sorø med et smil på læben.

- Den er ikke en dyt værd, griner hun og viser en Bjørn Wiinblad-plakat frem, som hun derhjemme bare har stående i et hjørne.

- Men hvis de havde givet mig en højere vurdering, så havde jeg solgt den. Nu giver jeg den nok til min nabo, der har vist interesse for den, siger Beate Termøhler.

Noget heldigere var resten af familien fra Ringsted: Jan og Jytte Termøhler fik solgt nogle fine sølv-smykker i udsendelsens budrunde.

I det hele taget havde eksperterne fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner nogle rigtig gode timer i Sorø. Sådan lyder det i hvert fald fra Casper Behrendzen, der havde travlt.

- Nogle må vi skuffe, når vi kommer med en vurdering, men heldigvis er mange også blevet glade. Det er sjovest, når de jubler, siger Casper Behrendzen fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Lørdagen var han heldig, for han skulle vurdere to Salto-vaser.

- Jeg vurderede dem til mellem 25.000 og 30.000 kroner. De gik videre til budrunden og blev altså solgt til et endnu højere beløb. Så er det sjovt, fortæller vurderingseksperten.

Du kan nå det endnu: Søndag den 13. maj kan man komme med sine effekter mellem klokken 10 og 15 .

»Guld i købstæderne« fra Sorø sendes på DR1 onsdag den 18. juli og onsdag den 25. juli.

Det skriver DAGBLADET Ringsted og Sjællandske.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk