24. april 2019
Maja Malmgren drømmer om at kafferisteri i Sorø. På madmessen i Sorø kunne man smage nogle af hendes produkter fra Lokalristeriet. Blandt andet de lokale varianter »Parnas« og »Asser Riig«.Foto: Peter Andersen
gallery icon

Se billedserie

Maja Malmgren drømmer om at kafferisteri i Sorø. På madmessen i Sorø kunne man smage nogle af hendes produkter fra Lokalristeriet. Blandt andet de lokale varianter »Parnas« og »Asser Riig«.Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se fotos: Det smager af god kvalitet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se fotos: Det smager af god kvalitet
Sorø - 14. april 2019 kl. 15:31
Af Ulla Grundtvig Brask
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var mere end 40 stande at kigge på, da »Smag i Sorø« endnu engang åbnede dørene på Sorø Fri Fagskole søndag formiddag.

Og det var nok de færreste, der kunne nøjes med at kigge. Gårdbutikker, bryggerier, vinproducenter, osterier, chokoladefirmaer og andre lækkeri-specialister fristede med smagsprøver og messetilbud.

I standen hos Maja Malmgren kunne man smage en kop kaffe - produceret af firmaet Lokalristeriet. I modsætning til supermarkedskaffen er Lokalristeriets kaffe lavet på kaffebønner, der er ny- og hjemmeristede. Den gode kaffesmag er Maja Malmgren blevet så begejstret for, at hun har planer om at åbne et kafferisteri et sted i Sorø.

- Jeg har bare ikke fundet det rette lokale endnu, siger Maja Malmgren, der til daglig arbejder som lærer på Pedersborg Skole.

Kaffefirmaet er allerede i gang i Egebjerg i Odsherred og i Odense, og snart også i Sorø, lover Maja Malmgren.

Broby Planteskole har været med på »Smag i Sorø« før.

Ib Johansen, indehaver af Broby Planteskole, præsenterede blandt andet et blomstrende japansk kirsebærtræ. Og det var ikke helt tilfældigt.

- Af en eller anden grund, som jeg ikke selv forstår, er det pludselig blevet et hit at plante prydtræer. Det er slået helt vild igennem i år, fortæller Ib Johansen.

Også den lille økologiske gård Skelleris fra Skellebjerg ved Dianalund var med på »Smag i Sorø« - for første gang.

Øko-gården, der drives af Anita Andersen og Jesper Cole, har efterhånden fået en fast kundekreds i området.

Det var Grethe Hovertoft, Birgitte Schmidt, Dorthe Brichs og Sanne Lohmann, der i 2008 arrangerede den første madmesse i Sorø.

Det skriver DAGBLADET Ringsted og Sjællandske.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk