{nocache:1ac2bb32a5b6abe1667c3e6ff037f935#0}
23. april 2018
81 køer blev lukket ud på græs på Kammergave Landbrug ved Munke Bjergby. Foto: Martin Pedersen
gallery icon

Se billedserie

81 køer blev lukket ud på græs på Kammergave Landbrug ved Munke Bjergby. Foto: Martin Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Muh - hvad glor du på?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Muh - hvad glor du på?
Sorø - 15. april 2018 kl. 17:28
Af Martin Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Køerne ved godt, hvorfor I er kommet, råber driftsleder Hans Jørgen Larsen til de op mod 1000 gæster på Kammergave Landbrug ved Munke Bjergby.

Der er øko-dag på gården, og gæsterne er kommet for at se de økologiske køer blive lukket ud på græs. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Landmanden åbner lågen, så dyrene kan komme ud. Og flere af køerne begynder at hoppe og »danse« på marken til stor fornøjelse for de fremmødte, der straks tager mobiltelefonerne frem og tager billeder.

Helle Rosenkilde er fodermester på Kammergave Landbrug og har ansvar for køerne. Hun fortæller, at køernes reaktion er helt naturlig.

- Dyr bliver altid opstemt, når der sker noget nyt. Det er nok en kombination af, at de får lov at komme ud, at underlaget er anderledes og at der er mange mennesker, forklarer hun.

Melanie og Jacob Melkersen fra Sorø havde deres to børn Noa på et halvt år og Liam på to et halvt år med på tur til Kammergave.

Det var første gang, at familien deltog i øko-dagen.

- Vi snakker om dyrene derhjemme. Men det er altid sjovere at komme ud at se dyrene rigtigt. Og så kender vi andre, der også skulle herud, siger Melanie Melkersen.

- Det er også for at skabe mere interesse for dyr, siger Jacob Melkersen.

Der blev lukket 81 malkekøer og højdrægtige kvier ud på græs på Kammergave Landbrug søndag. De skal nu være på græs i 150 dage.

Driftsleder Hans Jørgen Larsen tror, at øko-dagen betyder meget for økologiens image.

- Økologi er mest image. Det er de bløde værdier, der bærer økologien frem. Det er ikke sundere at spise økologisk. Men det er mere værd for forbrugeren. Jeg tror, det betyder noget for folk, at køerne kommer ud og spiser græs, siger Hans Jørgen Larsen.

Der er i alt 180 køer på Kammergave Landbrug. Landbruget er ejet af Jordbrugsfonden Kammergave. Og det er samtidig et bosted for psykisk sårbare mennesker, der hjælper til på gården.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk