18. juni 2019
Materielgården (i den blå cirkel) ligger lige overfor Holbergskolen og lige op ad en kommende omfartsvej. Derudover vil en kommende udstykning af Pilegårdstrekanten (blåt skraveret område) også være tæt på.
gallery icon

Se billedserie

Materielgården (i den blå cirkel) ligger lige overfor Holbergskolen og lige op ad en kommende omfartsvej. Derudover vil en kommende udstykning af Pilegårdstrekanten (blåt skraveret område) også være tæt på.
Foto: Lene Eriksen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Schmidt: Sundhedshus kan være i materielgård

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Schmidt: Sundhedshus kan være i materielgård
Sorø - 13. juni 2019 kl. 13:57
Af Lene Berthelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis der bliver råd til et sundhedshus i den nordlige del af kommunen, vil det være oplagt at placere det i den gamle materielgård, der ligger ved Holbergsvej - lige overfor Holbergskolen.

arrow Læs også: Formand vil gerne have et sundhedshus i nord

Det mener formand for byrådets social- og sundhedsudvalg, Lars Schmidt (DF), der også er den, der har bragt muligheden for endnu et kommunalt sundhedshus i spil som budgetønske.

- Kommunen ejer bygningen. Den er stor. I hvert fald omkring 6000 kvm. I dag bliver den kun brugt til lidt opbevaring. Der er kloakeret, og da den store bygning er delt op i få rum, vil det også være relativt ligetil at indrette den til sundhedshus, siger Lars Schmidt til Dagbladet og Sjællandske.

Også den geografiske placering er perfekt, mener Lars Schmidt:

- Dels vil den ligge lige ved omfartsvejen, når den bliver anlagt, og også lige ved siden af Pilegårdstrekanten, hvor der udover boliger også vil kunne placeres et plejecenter. Det er en rigtig god og central placering.

Lars Schmidt forestiller sig et sundhedshus i stil med det i Sorø. Med plads til fysioterapeuter, praktiserende læger og andre sundhedsaktører. Når han gerne ser et sundhedshus i den nordlige del af kommunen, skyldes det den efter hans mening for ringe trafikale infrastruktur i kommunen:

- Der vil kunne spares en masse transport ved et nordligt sundhedshus, der kan betjene Dianalund, Stenlille og Ruds Vedby, siger han.

Men da bygningen er så stor, som den nu er, er der mange andre fremtidsmuligheder i materielgården, mener Lars Schmidt:

- Man kunne også forestille sig faciliteter for børn og unge. En klub. Bygningen ligger lige overfor skolen. Det kunne blive en slags folkehus på sigt. Noget lignende har de faktisk i Sverige, siger Lars Schmidt.

I første omgang har han via budgetønsket dog kun bedt om 300.000 kr. til en forundersøgelse af mulighederne for et nordligt sundhedshus.

Om hans ønske har nogen gang på jorden, vil vise sig ved de kommende budgetforhandlinger.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk