30. juli 2021
Sankthansfesten foregik i Holbergcentrets nye gårdhave. Foto: Martin Pedersen
gallery icon

Se billedserie

Sankthansfesten foregik i Holbergcentrets nye gårdhave. Foto: Martin Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sankthans giver livsglæde på plejecentret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Sankthans giver livsglæde på plejecentret
Sorø - 23. juni 2021 kl. 18:06
Af Martin Pedersen

Livemusik og bål med hjemmelavet heks var ingredienserne til en sankthansfest for beboerne på plejecentret Holbergcentret.

Det er et nyt tiltag, og med penge fra corona-pakker var der både råd til musik og helstegt pattegris fra slagteren. Klaus Strand-Holm, kendt fra Klaus & Servants, og Karin Strand-Holm optrådte med deres musikquiz.

Det fik smilene frem hos Holbergcentrets beboere og fik næsten alle til at deltage i arrangementet i gårdhaven.

- Jeg ser en glæde hos beboerne, især her oven på coronaen. Det er fælles hygge, og det skaber livsglæde og stemning, siger Dorte Ellebæk Nielsen.

Hun er aktivitetsmedarbejder på centret.

Følger med samfundet

For plejecentrets leder, Helle Borlund, handler det også om at markere årets gang og følge med resten af samfundet.

- Der skal også være sankthans på et plejecenter. Det er mega vigtigt. Det skal også være hyggeligt at bo her, og det er os, der skal skabe rammerne for det, siger hun.

- Der skal være noget afveksling hen over året, og det prøver vi at sørge for. For eksempel får vi eftermiddagskaffe ude i haven og ikke indenfor, når vejret er godt. Vi markerer de ting, der foregår i samfundet, og det er også en måde at aktivere beboerne på, siger Helle Borlund.

Coronapenge skal bruges

Sankthansfesten blev betalt med penge fra en corona-pakke. I 2020 modtog Holbergcentret 88.000 kroner, og i år har centret tilsammen modtaget 118.000 kroner til flere kulturelle oplevelser.

Pengene er slet ikke brugt endnu, og derfor er der flere ting i støbeskeen.

Der er planer om en oktoberfest med fadølsanlæg, en OL-dag for beboere og pårørende og ture ud af huset.

- Vi prøver at finde ting, som vi ved, at vi ellers ikke ville have råd til. Beboerne skal have så mange oplevelser som overhovedet muligt, siger plejecentrets leder Helle Borlund.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk