14. august 2020
Brødrene Klement og Aron (i forgrunden) på 10 og 11 år er sikre deltagere, når SOR IF efter sommerferien sætter Sorø Esport i søen. Foto: Bjarne Stenbæk
gallery icon

Se billedserie

Brødrene Klement og Aron (i forgrunden) på 10 og 11 år er sikre deltagere, når SOR IF efter sommerferien sætter Sorø Esport i søen. Foto: Bjarne Stenbæk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: SOR IF er klar til at satse stort på esporten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SOR IF er klar til at satse stort på esporten
Sorø - 11. juli 2020 kl. 17:07
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sorø Esport har fået plads i Sorø Hallen.

: Med en donation på 50.000 kroner fra Sorø Spare- og Laanekasses Fond plus cirka 70.000 kroner fra egen klubkasse samt et markant sponsorat fra Fibia er SOR IF klar til en større satsning på esport.

I Sorø Hallen er der nu indrettet et lokale med 10 gaming stationer, og i forbindelse med årets Sommer i Sorø har det nyindkøbte materiel fået sin ilddåb.

Klar søndag

- Vi blev klar søndag aften og kunne tage imod de første gamere mandag, fortæller formanden for SOR IF, John Christoffersen, der selv har stået for installationen.

- Vi har aftalt, at vi i sommerferien frem til 7. august hver dag har gratis esport fra klokken 16.00-18.00. Men der er jo altså 10 pladser, så vi har lavet tilmelding på dagen fra klokken 9.00, og pladserne besættes efter først-til-mølle-princippet.

Tilmeldingen foregår på sommerisorø.dk.

Computerne står klar med Fortnite, CS:GO (Counter Strike), League of Legends og DOTA 2, og der er både opsyn og let instruktion.

Efter sommerferien

Efter sommerferien er SOR IF så klar til at åbne Sorø Esport for fuld skrue..

- Esporten er i voldsom vækst i Danmark, og det skal vi selvfølgelig også kunne tilbyde i Sorø, siger John Christoffersen.

- I SOR IF kombinerer vi esporten med både fysisk og mental træning. Hvis du ikke er i god fysisk og mental form, varer det ikke længe, før du opdager, at du ikke kan klare dig i konkurrencen - og så er det i øvrigt heller ikke sundt bare at sidde med hovedet inde i en skærm.

Initiativrige brødre

To af dem, der har tænkt sig at satse på esporten, er brødrene Aron og Klement Lindberg på henholdsvis 11 og 10 år.

- Det er fedt både at spille sammen med sine venner og også få nye venner, siger Aron.

Både Fortnite og Counter Strike er blandt brødrenes favoritspil, og især Klement har drømmen om at kunne slå igennem som gamer i en professionel verden, hvor pengepræmierne er store.

- Jeg synes også, at det kunne være fedt, men egentlig vil jeg nok hellere udvikle spil, supplerer Aron, og brødrene afslører, at de allerede er i gang på den front.

- Vi spiller mange forskellige spil, både fordi det er spændende, og for at hente inspiration til det, vi selv er i gang med, siger Klement, der har en forkærlighed for at skrive manuskripter.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk