17. juli 2018
- Det er et ærgerligt område at få ret på, siger Anne Madsen (S). Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

- Det er et ærgerligt område at få ret på, siger Anne Madsen (S). Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: S om minus: Hvad sagde vi? K: Ro på - skolerne kulegraves

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

S om minus: Hvad sagde vi? K: Ro på - skolerne kulegraves
Sorø - 13. januar 2018 kl. 09:02
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Især specialundervisningen betyder, at skolerne mangler 5,1 mio. kr. i 2018, skriver DAGBLADET og Sjællandske.

- Vi hoverer absolut ikke. Det her er ikke nogen triumf, for det er et rigtig ærgerligt område at få ret på. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at sige: Hvad sagde vi?

Sådan lyder det fra socialdemokraternes medlem af børn og undervisningsudvalget, Anne Madsen. Sammen med resten af rød blok kritiserede hun blå bloks budgetlægning i efteråret. Rød blok pegede på, at budgettet var »sminket«, og blandt andet havde flertalsgruppen set bort fra et massivt ekstra behov for penge til specialundervisningen. På udvalgsmødet forleden viste fagcentrets redegørelse, at der mangler 5,1 mio. kr. i 2018 for at få dækket det økonomiske behov til specialundervisningen.

- Jeg begriber fortsat ikke, at man ikke ville lytte i efteråret og lægge et realistisk budget i stedet for at bilde folk ind, at nu er der styr på tingene, og nu kan vi lægge et budget uden besparelser, fortsætter hun.

- Folk bliver jo glade, når de får den besked, men det er inderligt ligegyldigt, når de så et par måneder efter bliver præsenteret for store budgetoverskridelser. Vi kan ikke sige, hvor vi skal finde de penge, der mangler. Jeg ved godt, at der er sat en undersøgelse af området i gang, men det skjuler ikke, at der er tale om en underfinansiering af folkeskolen.

På mødet tog Anne Madsen fagcentrets redegørelse til efterretning. Det gjorde Enhedslistens Bo Mouritzen ikke. Han fik derimod ført ind i protokollen, at han mener, at skolerne er underfinansieret, og Enhedslisten ønsker ike, at der skal spares yderligere på almenundervisningen. Det sidste kan komme på tale, hvis der ikke findes en anden løsning på en finansieringen af underskuddet.

Borgmester Gert Jørgensen er ikke enig med sine byrådskolleger fra rød blok.

- Vi er nødt til at respektere de byrådsbeslutninger, der bliver truffet, siger han.

- Fagcentrets økonomiske redegørelse er et øjebliksbillede. Vi må afvente PWCs kulegravning af området. Problemerne knytter sig til de tre af i alt seks folkeskoler - de skoler, der har supercentre. PWC-undersøgelsen skal netop give os et præcist billede af, om vi bruger pengene på området rigtigt. Er der andre finansieringskilder, foregår der en ensartet visitering, visiterer vi eksempelvis for bredt, er der smartere måder at gøre tingene på og så videre.

- Vi var fuldt ud vidende om, at der også ville blive udfordringer på specialundervisningen i 2018, fortsætter borgmesteren.

- Vi har jo en række aftaler og en række beslutninger, vi ikke på den korte bane kan ændre på. En stor del af dem må nødvendigvis køre hele skoleåret.

- Vi traf netop aftale med PWC for at få nogen ude fra til at hjælpe os med at få en bedre drift af området. Resultatet af den undersøgelse kommer inden for en overskuelig fremtid - og som nævnt må vi følge de beslutninger, byrådet træffer.

Gert Jørgensen peger på, at det tidligere så ud til, at specialområdet i 2018 ville »skride« med næsten 7 mio. kr.

- Det er altså nu faldet til 5 mio, kr., så tingene ændrer sig hen ad vejen. Derfor må vi også vente og se, hvad PWC-undersøgelsen bringer.

Fagcentrets økonomiske redegørelse viser, at der er overskridelser på alle seks folkeskoler.

Frederiksberg Skole kan håndtere et minus på 595.111 kr. på specialundervisningen via lokale handleplaner. Det samme er tilfældet på Holbergskolen i Dianalund (- 352.759 kr.) og Ruds Vedby Skole (- 404.539 kr.).

Anderledes ser de ud på Stenlille Skole, Sorø Borgerskole og Pedersborg Skole.

I Stenlille »skrider specialundervisningen med 1,4 mio. kr. og almenundervisningen med 611.057 kr. - skolen kan selv finansiere 611.057 kr. Sorø Borgerskole mangler 3,7 mio. kr. til specialundervisningen og 230.340 kr. på almenundervisningen - skolen kan selv finansiere 830.340 kr.

Pedersborg Skole kigger dybt i kassen efter 1,4 mio. kr. til specialundervisningen, mens der er et minus på almenundervisningen på 401.239 kr. Skolen kan selv finde 697.239 kr.

Alt i alt giver regnestykket en mangel på 5.126.818 kr.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk