15. oktober 2018
Pia Hvid (RV) savnede en forklaring på tilsagn og afslag. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Pia Hvid (RV) savnede en forklaring på tilsagn og afslag. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Regler for udviklingspenge bliver revideret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regler for udviklingspenge bliver revideret
Opdateret 26. september 2018 kl. 18:16
Sorø - 24. september 2018 kl. 17:18
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Egentlig var det i sig selv et ret positivt punkt på dagsordenen, da byrådet forleden besluttede at bevilge 99.980 kr. til tre projekter henholdsvis på Frederiksberg, og i Slaglille-Bjernede og Munke Bjergby. Men alligevel var der ikke udelt tilfredshed med tingene. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

arrow Læs også: Rettelse: Ingen penge til container

- Jeg synes, at de afslag, der er givet, har karakter af smagsdommeri. Der bør være en begrundelse for tilsagn og afslag, så man har noget at forholde sig til, sagde Enhedslistens Bo Mouritzen og radikale Pia Hvid fortsatte:

- Jeg savner en forklaring på, hvorfor et ønske bliver fulgt og et andet bliver afvist.

- Vi har allerede aftalt med lokalrådene, at vi skal evaluere reglerne for tildeling af midler, svarede borgmester Gert Jørgensen (K).

- Og omkring de afslag, der er givet efter de nugældende regler, kan I godt gå ud fra, at de er givet, fordi vi i økonomiudvalget ikke har vurderet projektet til at handle om udvikling.

Det er nemlig økonomiudvalget, der behandler lokalrådenes ansøgninger - og hverken radikale eller EL har plads i det udvalg. Lokalrådene havde indgivet ønsker for 117.580 kr.

Økonomiudvalget sagde ja til 31.980 kr. til Frederiksberg Lokalråds ønske om at udbygge områdets fitness-område. Munke Bjergby Borgerforening modtager 20.000 kr., der skal anvendes til containere til opbevaring af havetraktor, flagstænger, telte, skilte og haveredskaber - og så var der 48.000 kr. til to shelters, som Slaglille-Bjernede Lokalråd vil etablere ved Landsbyfestpladsen - eller nærmere betegnet områdets idrætsanlæg.

Niløse og Omegns Borgerforening fik to afslag. Der blev sagt nej til at yde 2.000 kr. til nye termokander og 11.200 kr. til to nye ovne i anretterkøkkenet på Niløse gamle skole. Stenlille Lokalråd fik nej til et ønske om 4400 kr. til 30 sikkerhedsveste. Alle beløb er ekskl. moms.

Men der blev ikke kun givet afslag til Niløse og Stenlille. Økonomiudvalget har nemlig bedt forvaltningen om at gå i dialog med de to lokalråd i et forsøg på at finde alternative løsninger.

Hele budgettet er på 240.941 kr. Det betyder, at der er 140.961 kr. tilbage til anden ansøgningsrunde.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk