

Se billedserie
Fremover bliver det lettere at komme ind på Sorø Privatskole, da skolen stopper med at teste elever til kommende 0. klasse. I stedet vil en samtale mellem elev, forældre og skole danne baggrund for optagelsen af elever. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.
- Vi har vurderet at test af elever så lang tid før skolestart ikke er relevant for skolestarten i 0. klasse på Sorø Privatskole, forklarer Johnnie Christiansen, afdelingsleder for indskolingen på Sorø Privatskole.
Beslutningen kommer i kølvandet af, at privatskolen i det seneste skoleår - modsat de foregående år - ikke har været i stand til at fylde sine tre 0. klasser.
Testen bliver dog ikke droppet helt. Eleverne i 0. klasse vil fremover blive testet i løbet af deres første skoleår, i stedet for at blive testet før skolestart.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her