15. august 2020
Thyra Topsøe som 84-årig fotograferet i 1957. Topsøe-familien foranstaltede blandt andet indsamling af tøj til sønderjyderne, og Caroline Topsøe syede 50 flag. Ved sin død i 1958 efterlod Thyra Topsøe sig blandt andet en brevsamling på 8.125 breve.
gallery icon

Se billedserie

Thyra Topsøe som 84-årig fotograferet i 1957. Topsøe-familien foranstaltede blandt andet indsamling af tøj til sønderjyderne, og Caroline Topsøe syede 50 flag. Ved sin død i 1958 efterlod Thyra Topsøe sig blandt andet en brevsamling på 8.125 breve.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Præstedøtrene på Frederiksvej kæmpede for sønderjyderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Præstedøtrene på Frederiksvej kæmpede for sønderjyderne
Sorø - 10. juli 2020 kl. 09:50
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et hus på Frederiksvej i Sorø var i årtier en højborg for den sønderjyske sag. Herfra stammer en håndskåret trææske og et væld af breve og fotografier, som fortæller om Genforeningen i 1920 og kampen for danskheden.

Genforeningen i 1920 vakte glæde i hele Danmark, men på Frederiksvej 9 i Sorø var begejstringen særlig stor. Her boede de to præstedøtre Caroline og Thyra Topsøe, og i deres familie havde den sønderjyske sag optaget sindene siden nederlaget ved Dybbøl.

Deres far havde været præst i den sønderjyske grænseby Hejls 1871-1886, og selvom han og familien derefter var flyttet til Midtsjælland, bevarede de deres stærke bånd til Slesvig. Især Thyra, der var født i Hejls i 1873, tog ved flere lejligheder ophold i grænselandet, hvor hun arbejdede som lærer. Et postkort dokumenterer, at hun under de glade Genforeningsdage i juli 1920 rejste rundt i grænseegnen og bl.a. var vidne til, at kong Christian den 10. red over grænsen få kilometer fra hendes fødehjem.

Engagerede søstre

Topsøe-familien havde i tiden i Hejls haft nære forbindelser til indflydelsesrige sønderjyder som H.P. Hanssen, den senere arkitekt bag Genforeningen. Dette politiske engagement videreførte Caroline Topsøe. Hun var således bestyrelsesmedlem i Sorø Højskoleforening og i den lokale afdeling af Sønderjysk Forening, en forløber for Grænseforeningen. Særligt årene 1914-1920 var travle. Her stod hun i spidsen for den lokale hjælpeindsats for sønderjyske krigsfanger.

Et tilsvarende arbejde ydede lillesøsteren Thyra ovre i Vojens. Fra 1920 flyttede Thyra permanent til Sorø, hvor hun og Caroline drev et pensionat for bl.a. elever på Sorø Akademi.

Indsamlede penge

De to søstre hørte nok til den del af danskerne, der gik ind for en endnu sydligere grænse end den, som blev en realitet i 1920. Og når Thyra Topsøe i de følgende år indsamlede midler i Sorø og omegn, så var det især til gavn for de særlige kreditforeninger, som understøttede dansksindede gårdejere i Mellemslesvig, altså i den del af grænselandet, som var forblevet en del af Tyskland.

Selv levede Thyra ganske spartansk, og da hun døde som 85-årig i 1958, lå der ikke mange mønter tilbage på kistebunden. Men hun efterlod sig alligevel en rig skat, nemlig i form af et par tusinde fotografier fra de foregående 100 år og en brevsamling på hele 8.125 breve, der fortæller om hende og hendes slægt tilbage fra første halvdel af 1800-tallet.

Fokus på kvinderne

Det er journalist Jacob Topsøe, der har gravet i det omfattende arkivmateriale. Han er oldebarn af Thyra og Caroline Topsøes søster Ingeborg og har især interesseret sig for, hvordan Thyra Topsøes oplevelser gennem livet var med til at skabe hendes engagement i den sønderjyske sag. Researchen er mundet ud i en artikel, som er udkommet i Grænseforeningens magasin Grænsen.

- En række store mænd er kendt for deres kamp for danskheden i det sydlige Jylland. Men også kvinderne har spillet en vigtig og noget overset rolle i kampen. En af dem var som nævnt Thyra Topsøe, hvis historie aldrig er blevet fortalt, skriver Jacob Topsøe som indledning til artiklen.

Korrespondance med krigsfanger

Thyra Topsøe var i begyndelsen af 1900-tallet efterskolelærer for mange af de sønderjyske drenge, som nogle år senere blev indkaldt til tysk militærtjeneste og siden endte i engelske og franske krigsfangelejre. Breve viser, at præstedatteren korresponderede flittigt med dem og sendte dem tøj, bøger og forskellige fornødenheder.

Efter krigen og Genforeningen skaffede hun via indsamlinger hvert år mange tusind kroner til kampen for danskheden syd for den nye grænse. Hendes egne indtægter var små, og til sidst måtte hun søge legater for at få økonomien til at hænge sammen.

Thyra Topsøe døde på sin fødselsdag og blev begravet på Topsøe-familiens gravsted i Alsted. Rødstensvillaen på Frederiksvej findes stadig. Den ligger på hjørnet mellem Frederiksvej og Wilstersvej.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk