14. oktober 2019
Sorø Kommune mener, at der er blevet handlet i forbindelse med skimmelsvampen, og at der nu også er udarbejdet en helhedsplan for boligerne på Stillevang. Foto: Thomas Olsen
Sorø Kommune mener, at der er blevet handlet i forbindelse med skimmelsvampen, og at der nu også er udarbejdet en helhedsplan for boligerne på Stillevang. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politisk afvisning af klager fra Stillevang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politisk afvisning af klager fra Stillevang
Sorø - 08. oktober 2019 kl. 19:00
Af Lene Berthelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

18 beboere i Sorø Boligselskabs afdeling Stillevang klagede i juli sidste år til Sorø Kommune over Sorø Boligselskabs vedligeholdelse af boligerne samt over kommunens tilsyn med boligselskabet.

Siden har kommunen været i dialog med beboerne og boligselskabet samt vurderet sagen på det tekniske område.

Og på sit seneste møde har byrådets økonomiudvalg vurderet, at der ikke er grundlag for at tage klagerne til sig. Ingen af de fire klagepunkter har politikerne villet tiltræde. Det skriver Dagbladet og Sjællandske.

Dog medgiver formand for udvalget, borgmester Gert Jørgensen (K), at det har taget tid:

- Såvel boligselskab som kommune kunne godt have handlet hurtigere, siger Gert Jørgensen.

Helhedsplanen

De fire klagepunkter fra de 18 beboere er følgende:

1. Beboerne mener sig hverken i september og/eller oktober 2017 orienteret af hverken Sorø Kommune eller Sorø Boligselskab om, at afdelingen var nødlidende og, at der blev arbejdet hen imod en helhedsplan for afdelingen.

Kommunens svar: Det er vurderingen, at Sorø Boligselskab rettidigt har informeret lejerne i afdeling 13, da de både i april og august 2017 er blevet oplyst om afdelingens tilstand og via afdelingsbestyrelsen i september 2017 har fået indsigt i rådgiverrapporten, der beskrev afdelingen som nødlidende såvel fysisk som økonomisk, da renoveringen ville beløbe sig til ca. 13 mio. kr. Det er videre vurderingen, at igangsættelsen af processen frem mod en helhedsplan i september 2017 og orienteringen af beboerne på et møde i oktober 2017 var rettidigt. På et ekstraordinært afdelingsmøde i oktober i år vil beboerne også modtage en status på helhedsplanen og boligerne.

2. Beboerne mener ikke, at Sorø Kommune har levet op til sin forpligtelse til at føre tilsyn med, om Sorø Boligselskab har sørget for at holde afdelingen forsvarligt vedlige.

Kommunens svar: Det er vurderingen, at Sorø Kommune har levet op til sin forpligtelse til at føre tilsyn med Sorø Boligselskab. Det kan dertil bemærkes, at afdelingen igennem mange år har holdt huslejen nede ved at holde vedligeholdelsesniveauet nede. Efter DAB overtog administrationen af Sorø Boligselskab, er der udarbejdet 20-årige vedligeholdelsesplaner.

Reaktion ved skimmelsvamp

3. Beboerne mener, at Sorø Kommune ved at afvente en helhedsplan accepterer, at beboerne i en årrække skal leve i boliger med skimmelsvamp, som er sundhedsskadelige at bo i.

Kommunens svar: Det er vurderingen, at Sorø Kommune løbende holder øje med boligenes stand i afdeling 13 gennem sin dialog med Sorø Boligselskab. Det er på baggund af denne dialog ikke administrationens opfattelse, at boligerne generelt er skimmelramte og sundhedsskadelige at bo i, og opstår der mistanke om skimmel, har boligselskabet som nævnt ovenfor et beredskab til at tage sig af det. Hertil kommer, at Sorø Kommune reagerer umiddelbart ved henvendelser om skimmelsvamp. Administrationen vurderer således, at kommunen ikke acceperer, lejerne bor i sundhedsskadelige boliger i afdelingen, men reagerer på skimmelproblemer i samarbejde med Sorø Boligselskab.

4. Beboerne ønsker, at Økonomiudvalget foranstalter en besigtigelse af alle afdelingens lejemål.

Kommunens svar: Det er vurderingen, at der ikke er behov for, at Økonomiudvalget foranstalter en besigtigelse af boligerne i afdeling 13. Det skal i den forbindelse bemærkes, at klagen er indgivet før, sundhedseftersynet blev iværksat.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk