14. december 2018
Tirsdag var der færdselskontrol flere steder i kommunen. Foto: Kim Rasmussen
Tirsdag var der færdselskontrol flere steder i kommunen. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politirazzia gav 30 sigtelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politirazzia gav 30 sigtelser
Sorø - 19. september 2018 kl. 12:04
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I løbet af tirsdagen gennemførte politiet en omfattende færdselskontrol flere steder i kommunen.

Det foregik mellem klokken 10.45 og 18.30, og flere af politiets patruljevogne og motorcykler var involveret. Razziaen førte til 30 sigtelser, skriver DAGBLADET og Sjællandske.

I alt blev 173 trafikanter standset og kontrolleret. En bilist blev sigtet for ikke at have den lovpligtige ansvarsforsikring i orden. Tre brugte håndholdt mobil under kørslen. Tre bilister havde ikke spændt sikkerhedsselen under kørsel.

15 blev sigtet for ikke at respektere et forbud mod at svinge til venstre, en blev sigtet for ikke at standse ved fuldt stop, en kørte på et kørekort, der var udløbet, og en blev sigtet for kørsel uden førerret.

En motorcyklist blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og på grund af flere tidligere overtrædelser blev motorcyklen beslaglagt på stedet.

En knallertkører blev standset klokken 14.20 på Krogen i Munke-Bjergby. En tur på politiets rullefelt afslørede, at knallerten kunne køre 57 km/t, og føreren - en 62-årig mand fra Dianalund - blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert.

Igen klokken 14.50 blev en hurtig knallertkører standset. Det var på Tersløsevej i Dianalund, hvor en 15-årig dreng fra Dianalund kunne få de røde tal på rullefeltet op på 41 km/t. Den 15-årige blev også sigtet for at køre på en ulovlig knallert.

Klokken 12.45 blev en 44-årig knallertkører fra Stenlille standset på Syrenvej i Stenlille. Han kørte uden styrthjelm og ville ikke standse, men blev kort efter indfanget.

Han er sigtet for narkokørsel, for kørsel i frakendelsestiden, for at køre uden styrthjelm og uden forsikring og registrering på knallerten.

Desuden kunne knallerten køre hurtigere end tilladte, så den 44-årige blev også sigtet for at køre på en ulovlig knallert.

Klokken 15.28 blev en 58-årig mand fra Sorø standset på Dyssevej ved Døjringe, hvor han kørte på sin knallert. Han blev sigtet for spirituskørsel.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk