23. oktober 2019
Borgmester Gert Jørgensen i debat på det gode skib Athene. Foto: Sorø Kommune
gallery icon

Se billedserie

Borgmester Gert Jørgensen i debat på det gode skib Athene. Foto: Sorø Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikerne fra Sorø Kommune havde travlt til folkemødet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikerne fra Sorø Kommune havde travlt til folkemødet
Opdateret 15. juni 2019 kl. 17:50
Sorø - 15. juni 2019 kl. 17:48
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Folkemødet på Bornholm toppede fredag med 1.235 arrangementer og 42.000 deltagere.

Sorøs politikere havde travlt på folkemødet. Som tidligere omtalt var Sorø Kommune vært for et af fredagens centrale arrangementer, der satte fokus på behovet for arbejdskraft - især den højtuddannede - udenfor de store bycentre og selvsagt især på Vestsjælland.

- Sorø havde sammensat et panel med prorektor fra Danmarks Tekniske Universitet, en HR chef fra Novo Nordisk i Kalundborg, en vicedirektør fra akademikernes A-kasse og Sorøs egen borgmester. Budskabet var: Vores virksomheder skal stå på tæer for at tiltrække højtuddannede medarbejdere. Kommunen skal bakke op, lytte til virksomhedernes behov og potentiale og give gode forhold for bosætning, fortæller kommunaldirektør Søren S. Kjær.

Borgmester Gert Jørgensen havde i det hele taget en travl fredag med tre debatter på skibsdæk. Han startede med at deltage i en debat på erhvervsskoleskibet Athene om, hvordan fokus på bæredygtighed gør erhvervsuddannelserne mere attraktive.

- Sorø ligger flot på indfrielse af mål om flere unge, der tager en erhvervsuddannelse - bl.a. på grund af det gode samarbejde mellem skole og virksomheder i regi af åben skole, fortæller Søren S. Kjær.

Turen gik videre til galeasen Hjalm, hvor Sorøs egen debat blev afholdt. Den tredje debat var arrangeret af Holbæk Kommune og handlede om kommunernes rolle i den grønne omstilling. Her drøftede bl.a. Gert Jørgensen og Holbæks borgmester Kristina Krzyrosiak Hansen klima og energi.

Gert Jørgensen nåede også et fjerde panel. Her handlede det om kommunernes arbejde med verdensmål, arrangeret af Price Waterhouse.

- Drøftelsen her underbyggede vurderingen af, at Sorø sammen med Gladsaxe og Sønderborg ligger i front i det kommunale etapeløb om at bringe verdensmålene i anvendelse i praksis, fortæller Søren S. Kjær.

Fagbevægelsen var talstærkt repræsenteret på Folkemødet. Fødevareforbundet NNF arrangerede en debat om integration på arbejdspladsen, hvor Sorøs viceborgmester Lars Schmidt (DF) sad i panelet sammen med blandt andre Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp. De fik meget taletid, da et par af de øvrige paneldeltagere var forsinket.

- Og dagen har ikke været uden bevægelse. Sundhedsapp'en siger 14888 skridt, selv om jeg kun har bevæget mig rundt i et lille område omkring Allinge havn, siger Søren S. Kjær.

Formand for Kultur og Fritidsudvalget Bo Christensen (C) var debutant på folkemødet, og for ham var det lidt af et eksperiment at deltage. Og eksperimentet lykkedes.

Bo, der i øvrigt gik 12 skridt mere end kommunaldirektøren, vurderer:

- Når dagen gøres op, så har det været en meget positiv og produktiv dag, hvor jeg har fået mere indblik og ny viden på områder, som jeg arbejder med i det daglige i udvalgene. Det vil være med til at påvirke udvikling og de beslutninger, som jeg skal være med til at tage, og har klart været med til at rykke ved de ambitioner, som jeg har på vegne af kultur -og fritidsudvalget samt social -og sundhedsudvalget, hvor jeg har sæde.

Bo Christensens dag startede ud med debatten "idræt i naturen - hvordan bruger vi naturen mere".

- Det var et oplæg, som gjorde det meget synligt, at Sorø Kommune med skovaftalen og adgang til mere end 1000 ha skov og jord, har markante forudsætninger for at skabe yderligere bevægelse i naturen, fortæller han.

- Lokale -og Anlægsfonden har en satsning på området, og der fik jeg knyttet kontakt til udviklingskonsulenten i Lokale -og Anlægsfonden på udeidræts-området.

Debatoplæg nummer to var "Slap nu af! med al den kultur og fordybelse til børn". Et oplæg, afholdt af Danmarks Biblioteker om informationsstrømme og den modvægt, som børn og unge har brug for, når de har behov for at slappe af fra præstationsræset. Her blev det også sat på spidsen, hvordan bibliotekets rolle kan tænkes ind i fremtiden.

Bo Christensen nåede også Sundhedsstyrelsens oplæg "Er et godt ungdomsliv foreneligt med et sundt ungdoms liv« - et besøg hos BUPL, hvor emnet var fremtidens klubtilbud samt en paneldebat med idræt på tapetet. Debatten handlede om ambitionen om, at Danmark skal være verdens mest idrætsaktive land, og om mål, midler og meninger.

Bo Christensens debat dag sluttede med Indlægget "Unge med dobbeltdiagnose - en udfordrende cocktail", hvor to unge med tidligere misbrugsproblemer, to fagpersoner og to forældre til unge med misbrug fortalte om de helt personlige problemer, de har haft med, at det offentlige er organiseret i søjler og faggrupper og ikke koordinerer.

- Det er tankevækkende i forhold til, hvordan samfundet løser misbrug i ungemiljøet, og når man hører sådanne oplevelser, så giver det kun god mening, at vi i Sorø Kommune har organiseret ungeindsatsen på en ny måde - og med tværgående samarbejde og fælles ansvar, siger Bo Christensen.

Niels Aalbæk Jensen (Å) er Sorø delegationens folkemøde-veteran. Han fortæller:

- Der er noget særligt over årets folkemøde. Verdensmålene giver de mange deltagere et fælles sprog for det, man vil opnå politisk - uanset hvilket udgangspunkt man har, og hvilken politisk vej man foretrækker. Byrådets Vision22 og vores valg af ni verdensmål gør, at Sorø har meldt sig ind og sat retning. Vi har løst medlemsskab til at være med på holdet, når Danmark skal kæmpe om verdensmesterskabet i verdensmål.

Kommunaldirektør Søren S. Kjær lægger især vægt på, at kommunens deltagelse kan bruges i forhold til at holde kontakterne til kendte og ukendte samarbejdspartnere.

- Sorø Erhvervsmagasin om udvalgte lokale virksomheders arbejde med FNs Verdensmål og bæredygtighed er blevet afleveret i hånden på Connie Hedegaard og på Realdanias direktør Jesper Nygård. Chefredaktør Niels Lunde, Børsen, har efter aftale fået sit eksemplar pr. mail, fortæller han.

- Historien om, hvordan byrådet i Sorø har brugt inspiration fra FN verdensmålene i sin Vision22 fra november 2018, og at man siden har arbejdet med at omsætte Vision22 i fagudvalgenes arbejde i første halvår af 2019, er ligeledes blevet delt vidt og bredt - blandt andet med finansminister Kristian Jensen. Alt sammen er det med til at understrege, at Sorø Kommune med politikere, virksomheder og borgere er med til at tegne fremtiden. Vi er med til at gøre Danmark til verdensmestre i Verdensmål.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk