19. juli 2018
Det er dette område, der er tale om. Indenfor den røde ramme er der i dag tinglyst adgang forbudt efter en naturgenopretnings-aftale med Naturstyrelsen. Det var i dette område, at den ulovligt nedlagte markvej lå. DN ønsker en sti så tæt på det indrammede område som muligt. Illustration: Sorø Kommune
gallery icon

Se billedserie

Det er dette område, der er tale om. Indenfor den røde ramme er der i dag tinglyst adgang forbudt efter en naturgenopretnings-aftale med Naturstyrelsen. Det var i dette område, at den ulovligt nedlagte markvej lå. DN ønsker en sti så tæt på det indrammede område som muligt. Illustration: Sorø Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikere kræver en vandresti

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere kræver en vandresti
Sorø - 14. april 2018 kl. 06:06
Af Lene Berthelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Medlemmerne af byrådets udvalg for teknik og miljø har ikke tænkt sig bare at lade sagen om den i sin tid ulovligt nedlagte markvej i Alsted dø. Det skriver Dagbladet og Sjællandske.

Indstillingen fra den kommunale forvaltning var ellers, at man lige så godt kunne lukke sagen, fordi det var for besværligt at finde en løsning.

Dels fordi jordens ejer - og markvejens nedlægger - Skjold Wissing, Alstedgaard, hidtil ikke har kunnet blive enig med Danmarks Naturfredningsforening (DN) Sorø og Friluftsrådet om en alternativ stiføring. Og dels fordi den oprindelige markvej i dag er blevet gjort utilgængelig via tinglysning og skovplantning.

Tinglysningen af jorden har politikerne ganske vist opgivet at få ophævet. Og dermed er de villige til nu at forsyne nedlæggelsen af markvejen med en kommunal tilladelse.

Men den tilladelse er givet under vilkår af, at der bliver etableret en alternativ sti i området.

- Vi vil nu lade det være op til forvaltningen at forhandle en løsning frem mellem lodsejeren og de andre parter. Hvor der er mulighed for at give offentligheden adgang til naturen, skal vi gøre det, siger formand for udvalget for teknik og miljø, Jens Nygaard (V) til Dagbladet og Sjællandske.

Formand for DN Sorø, Niels Hilker, er positivt og glædeligt overrasket over politikernes udmelding. Han ved også godt, hvor stien bør gå:

- Vi må nok erkende, at slaget om den gamle markvej er tabt på grund af tinglysningen på området. Men den alternative stiføring bør efter vores mening gå så tæt på det tinglyste område som muligt. I hvert fald er det afgørende, at man fra stien har udsigten ud over Susådalen, siger Niels Hilker til Dagbladet og Sjællandske.

Et lignende forslag har tidligere været præsenteret for markens ejer, Skjold Wissing, men dengang afviste han det. Hvad han mener om det i dag, har han ikke lyst til at udtale sig om. Ligesom han heller ikke vil sige noget om, hvad han ønsker af stiføring:

- Jeg har ingen kommentarer. Jeg tager drøftelsen med kommunen, lyder hans korte svar.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk