23. september 2018
Kultur- og fritidsudvalget vil have en ny kurs for det tværkommunale samarbejde på kulturområdet. Det forklarer udvalgsformand Bo Christensen (K). Foto: Thomas Olsen
Kultur- og fritidsudvalget vil have en ny kurs for det tværkommunale samarbejde på kulturområdet. Det forklarer udvalgsformand Bo Christensen (K). Foto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikere bakker op om ny kurs for kultursamarbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere bakker op om ny kurs for kultursamarbejde
Sorø - 14. april 2018 kl. 11:14
Af Martin Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fremover skal det fungere på en ny måde, når kommunerne på Midt- og Vestsjælland samarbejder om kulturelle aktiviteter og tilbud.

Det mener de fem politikere i kultur- og fritidsudvalget, der netop har holdt møde.

- Vi har oplevet, at der ikke var så meget nyskabende i samarbejdet i kulturregionen. Nogle kommuner har været for protektionistiske og har så taget pengene fra at kunne lave det noget nyskabende. Der er vi mere til, at kulturen ikke har nogle grænser, og at det skal ses i det store billede, siger Bo Christensen (K) til DAGBLADET og Sjællandske.

Han er byrådsmedlem og formand for kultur- og fritidsudvalget.

I øjeblikket har otte kommuner på Midt- og Vestsjælland et samarbejde, der bliver kaldt Kulturregion Midt- og Vestsjælland.

Forvaltningen i Sorø Kommune anbefalede politikerne at træde ud af det samarbejde og i stedet satse på oplægget til et muligt nyt samarbejde mellem Sorø, Slagelse, Kalundborg og Ringsted.

Politikerne i udvalget ser dog lidt anderledes på sagen. Måske kan Sorø Kommune godt blive i kulturregion-samarbejdet.

- Otte kommuner er for mange. Vi vil gerne være i et kultursamarbejde, hvor kommunerne er tættere på hinanden. Men et nyt samarbejde skal ikke komme i stedet for kulturregionen. Det er et bud på en forandring af kulturregion-samarbejdet, og det må vi så snakke videre om, forklarer udvalgsformanden.

Medarbejderne i kommunens forvaltning foreslog, at man i et nyt samarbejde kunne fokusere på områdets betydning i middelalderen og på litteratur i provinsen.

Politikerne vil dog gerne have, at det kommende kultursamarbejde rummer flere temaer.

- Flere forskellige, kulturelle tilbud skal indgå i samarbejdet. Litteratur og middelalder er gode temaer. Men vi er nervøse for, at det bliver for smalt i forhold til at appellere til mange, siger Bo Christensen.

Hver kommune i Kulturregion Midt- og Vestsjælland betaler tre kroner per indbygger til samarbejdet. Det bliver også støttet med midler fra kulturministeriet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk