19. september 2018
Kulturregion Midt- og Vestsjælland støtter blandt andet Kulturbussen. Eleverne her på Sorø Kunstmuseum er netop på tur med Kulturbussen. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Kulturregion Midt- og Vestsjælland støtter blandt andet Kulturbussen. Eleverne her på Sorø Kunstmuseum er netop på tur med Kulturbussen. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikere ændrer kursen: Nytænkning sat på stand by

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere ændrer kursen: Nytænkning sat på stand by
Sorø - 21. august 2018 kl. 06:20
Af Martin Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sorø Kommune er også en del af det kulturelle samarbejde i Kulturregion Midt- og Vestsjælland i 2019. Det tværkommunale samarbejde fortsætter endnu et år, selvom politikerne i Sorøs kultur- og fritidsudvalg tidligere har meldt ud, at de er utilfredse med samarbejdet.

Politikerne havde ellers allerede gjort sig nogle indledende tanker om, hvordan samarbejdet kunne forandres. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Hver af de otte kommuner i samarbejdet betaler årligt tre kroner per indbygger og laver en aftale om, hvilke kulturelle områder pengene skal bruges på.

Den nuværende kulturaftale har to temaer, »kulturarv og identitet« og »børn, unge og udsyn«. Aftalen skulle egentlig udløbe ved udgangen af 2018 og erstattes af en ny kulturaftale.

Men da kulturministeren er i gang med at justere konceptet med kommunale kulturaftaler og har brug for mere tid, skal de nuværende kulturaftaler fortsætte ind i 2019 med samme indhold og rammer. Og derfor har Sorøs politikere følt sig nødsaget til at fortsætte det nuværende samarbejde i endnu et år.

- Det er lidt et vadested. Hvis vi træder ud af en eksisterende aftale nu, så står vi et uheldigt sted, når grundlaget for den nye kulturaftale kommer, siger udvalgsformand Bo Christensen (K).

I april forklarede udvalgsformanden holdningen til kultursamarbejdet over for avisen.

- Vi har oplevet, at der ikke var så meget nyskabende i samarbejdet i kulturregionen. Nogle kommuner har været for protektionistiske og har så taget pengene fra at kunne lave det noget nyskabende. Der er vi mere til, at kulturen ikke har nogle grænser, og at det skal ses i det store billede, udtalte Bo Christensen i april.

Alle otte kommuner har mulighed for at sige enten ja eller nej til at deltage i kultursamarbejdet i 2019. Men trods utilfredshed vil Sorøs politikere altså ikke gå nye veje nu.

- Man kunne melde sig ud, men det ville hverken være godt for borgerne eller kulturlivet. For vi får mere udbytte af pengene ved at være en del af det, end ved at melde os ud, siger Bo Christensen.

Tankerne om at forandre kultursamarbejdet kommer både fra politikerne og fra kommunens forvaltning, og de rummer blandt andet nogle idéer om færre kommuner i samarbejdet og om at fokusere på andre temaer.

Bo Christensen håber, at det kan lykkes at forandre kultursamarbejdet. Nytænkningen er ikke droppet.

- Vi har ikke droppet det, men vi skal kende forudsætningen for en ny kulturaftale. Og indtil vi kender tankerne fra ministeren, kan vi ikke komme videre med vores tanker, siger han.

Kultursamarbejdet består af Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse og Sorø Kommuner. Kulturregion Midt- og Vestsjælland støtter projekter som Kunstdage i Pinsen, Bandakademiet og Kulturbussen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk