23. januar 2021
I øjeblikket holder alle giftrester i drikkevandet sig under grænseværdierne. Men fremadrettet skal der gøres en større indsats omkring boringerne.Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

I øjeblikket holder alle giftrester i drikkevandet sig under grænseværdierne. Men fremadrettet skal der gøres en større indsats omkring boringerne.Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikere: Sprøjtning i haver truer drikkevand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere: Sprøjtning i haver truer drikkevand
Sorø - 01. januar 2021 kl. 13:03
Af Lene Berthelsen

Sorø Kommune kan nu gå i gang med at forhandle med de jordejere, der har jord, der grænser lige op til 20 af de i alt 36 vandboringer, der findes indenfor kommunegrænsen.

Omkring de boringer skal der oprettes beskyttelsesområder, hvor der ikke bliver brugt sprøjtegift, og staten har pålagt kommunerne, at det skal bringes i orden inden udgangen af 2022.

Enten skal der indgås frivillige aftaler om økonomisk erstatning - eller også skal kommunen ud i ekspropriationer. Sidstnævnte løsning er i øvrigt på grund af den gældende lovgivning den skattemæssigt mest fordelagtige for jordejerne.

Da byrådet ved sit seneste møde sagde god for, at forvaltningen kan gå i gang med at undersøge mulighederne, blev debatten i øvrigt hurtigt drejet ind på, at landmændene ikke nødvendigvis er de største syndere, når det gælder giftforurening af grundvand.

Gå hårdere til private

Den debat blev sat i gang af Niels Aalbæk Jensen (Frigængerne), der også er formand for Grundvandsrådet i Sorø Kommune:

- De vigtigste forureningskilder er ikke hos landbruget, for landmændene er hårdt reguleret. Til gengæld skulle vi gå hårdere til stålet overfor de private. Vandboringerne i Sorø by og på Frederiksberg ligger i byerne, og her er det private, der bruger træbeskyttelse og sprøjter i deres haver. Jeg mener, at kommunen burde pålægge alle husstande i de boringsnære områder forbud mod at bruge træbeskyttelse og roundup. Det har vi mulighed for som politikere. Og vi burde tage det gift, som de har stående i redskabsskure og køre det til AffaldPlus. Der står oceaner af gift derude.

Løsgængeren Anita Skjoldager Eskildsen er enig:

- Der er ingen tvivl om, at de private borgere står for en stor del af forbruget af pesticider og fungicider. De sprøjter ud over fliseområder, hvor de ikke orker at luge. Landmænd er uddannet til at vide, hvad de gør, når de sprøjter. Men når haveejere sprøjter, har de måske ikke helt styr på, hvad det går ud på. Så jeg synes i den grad, vi skal i samarbejde med borgerne om at sprøjte langt mindre end i dag. Det handler om oplysning og samarbejde.

Det burde straffes

Rolf Clausen (V) fulgte trop:

- For nogle år siden var der voldsomme udfordringer med bolignære boringer på Frederiksberg. Ikke mindst på grund af træbeskyttelsesmidler. Det er meget de private haver, der er syndebukkene, og det bør vi gøre en ekstra indsats overfor.

Dennis Gartig (S) mener også, at man bør gå vidt i den sag:

- Det bør være forbudt at bruge kemikalier i beboelsesområder. Og det burde straffes, hvis man gør. Men der skal nu også holdes øje med landbruget, for der er ingen garanti for, at landmændene bruger den rette mængde pr. kvadratmeter.

Flere andre byrådsmedlemmer gav udtryk for, at det under alle omstændigheder er på tide, at der bliver gjort noget for at sikre grundvandet, for selv om fundet af rester af pesticider og fungicider holder sig under grænseværdien på vandværkerne, så er de der.

Blev chokeret

- For mig har det været lærerigt at læse om det her, og jeg er blevet ret chokeret over den mængde af svamperester, der findes i vores drikkevand, selv om det er under grænseværdien, sagde Anne Madsen (S).

Munke Bjergby Vandværk har været det hårdest ramte vandværk. Her var fundet af giftrester en overgang over grænseværdien, men vandværket fik dispensation og har nu klaret problemet ved at pumpe vandet op ved svagere kraft og over længere tid. Dermed bliver giftstofferne fortyndet.

- Men nye regler gør, at der fremadrettet ikke længere kan gives dispensation, hvis grænseværdier overskrides, oplyste formand for teknik- og miljøudvalget, Jens Nygaard (V).

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk