21. maj 2018
Politiet har offentliggjort overvågningsbilleder af røveren.
gallery icon

Se billedserie

Politiet har offentliggjort overvågningsbilleder af røveren.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet har frigivet fotos af Rema-røveren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet har frigivet fotos af Rema-røveren
Opdateret 24. april 2018 kl. 12:31
Sorø - 24. april 2018 kl. 11:45
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Rema 1000 i Stenlille udsat for røveri mandag aften. Røveren flygtede til fods. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

arrow Læs også: Rema-røver truede med kniv

Mandag aften klokken 21.05 kom en maskeret mand ind i Rema 1000 på Fredensvej i Stenlille. Han tog fat i en kvindelig ansat og truede hende med en kniv. På engelsk spurgte han efter kasseapparatet og stjal herfra kontanter, som han stak af med. Røveren beskrives som vesteuropæisk af udseende, 170-180 cm høj, med mørkt hår med lyse striber og almindelig af kropsbygning. Han talte engelsk og var iført sort regntøj med hætte og bar på en rygsæk med noget netmønster med et mindre hvidt eller lyst logo. For munden havde han et formentlig grønt tørklæde og bar grå arbejdshandsker. Han flygtede i løb ad Hovedgaden, og med Rema 1000 som udgangspunkt var det naturligt nok i retning mod Holbæk. Politiet kan ikke udelukke, at der har været en eller flere hjælpere f.eks. i en bil. Politiet hører gerne fra vidner på telefon 114.

- Der var ingen kunder i butikken, da røveriet skete. Han ventede simpelthen til de sidste havde forladt butikken, der lukker klokken 21.00, fortæller købmand Per Hjortstrand.

- Som vanligt var der en ungarbejder under 18 år og en assistent, der er over 18 år. De er naturligvis meget mærkede af den voldsomme oplevelse, men vi forsøger at give dem al den hjælp, de har behov for.

For både kvinden, der blev truet, og kollegaen, var det en ubehagelig oplevelse, selv om begge også er lettede over, at det blev ved kniv-truslen.

- I Rema 1000 er det sådan, at ansatte i den situation straks kommer i kontakt med en psykolog, fortæller Per Hjortstrand.

- Sammen tilrettelægger de et forløb, og så kigger vi i fællesskab - den enkelte medarbejder, psykologen og jeg - stille og roligt på, hvornår de kan komme i arbejde igen. Vi forcerer ikke noget.

Der skal tages videst muligt hensyn til de medarbejdere, røveriet er gået ud over. Der er mange menneskelige aspekter at tage med i betragtning. Heldigvis skete der ikke noget fysisk, men chokket er selvfølgelig stort.

I samarbejde med politiet arbejder Rema 1000s interne revision på at få kigget procedurer og mulige løsninger igennem.

- Men hvor der er kontanter, er der svage sjæle, og det vil altid være svært at gardere sig 100 procent imod, at der kan ske et røveri, siger Per Hjortstrand, der i sine 20 år i dagligvarehandelen indtil mandag aften har været forskånet for det.

- Og medarbejderne handlede i den aktuelle situation fuldstændig korrekt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk