17. august 2018
Byggeaffaldet fra første etape af nedrivningen af Frederiksberg Skole ligger hos Sjællands Lastvognsophug på Hestehavevej nord for Sorø. Anden etape skal med skib til Holland. Foto: Jens Wollesen
Byggeaffaldet fra første etape af nedrivningen af Frederiksberg Skole ligger hos Sjællands Lastvognsophug på Hestehavevej nord for Sorø. Anden etape skal med skib til Holland. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Planen for PCB-byggeaffald bekymrer professor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Planen for PCB-byggeaffald bekymrer professor
Sorø - 24. januar 2018 kl. 10:25
Af Martin Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det får en lille alarmklokke til at ringe hos professor Lars Gunnarsen, at Sorø Kommune har valgt at sende 2500 ton PCB-forurenet betonaffald fra Frederiksberg Skole til afbrænding og genanvendelse i Holland.

arrow Læs også: PCB-sagen nærmer sig en politisag

Lars Gunnarsen er professor i byggeri ved Aalborg Universitet og underviser i håndtering af PCB på Statens Byggeforskningsinstitut.

- Der er selvfølgelig nogle alarmklokker, der ringer. Hvordan kan det være, at de har fået opgaven i Holland? Er det fordi, det er mere effektivt eller er det fordi, kravene ikke er lige så skrappe som de danske? Hvis man eksporterer affaldet, så får man også en mistanke om, om det er billigt, fordi man ikke overholder samme krav som i Danmark. Så der er en bekymring, og det bliver sværere at føre tilsyn med, når man overdrager ansvaret til de lokale myndigheder, siger Lars Gunnarsen til DAGBLADET og Sjællandske.

Det er så vidt vides første gang, at Sorø Kommune betaler for at få sendt forurenet byggeaffald til udlandet. Men det er også første gang, at virksomheden Sten & Grus Prøvestenen skal sende PCB-affald med skib til en samarbejdspartner i Holland. Det fortæller direktør Kim Fynbo Nielsen.

- Det er nyt hos os. Vi kom ind i det, fordi vi nu er ejet af en belgisk koncern, som har arbejdet med det i mange år. Det er de erfaringer, som vi forsøger at indføre her i Danmark, siger direktøren.

Holland-metoden foregår ved, at Sten & Grus Prøvestenen søger om en eksporttilladelse hos Miljøstyrelsen. Ansøgningen er ved at blive behandlet i styrelsen, men der er endnu ikke truffet en afgørelse. Virksomheden har dog allerede tilladelse til at modtage byggeaffaldet fra Sorø Kommune.

Sten & Grus Prøvestenen læsser byggeaffaldet på et skib, som fragter det til Holland. Her bliver byggeaffaldet overdraget til en hollandsk virksomhed, som fragter materialerne til et hollandsk affaldsanlæg. Affaldet vil blive varmet op til en meget høj temperatur, så PCB-giften bliver brændt af. Derefter kan betonen bruges i den hollandske byggebranche.

Det var også muligt at bortskaffe affaldet her i Danmark. Men Sorø Kommunes centerchef Morten Olesen forklarer, at prisen var en medvirkende årsag til, at administrationen allerede i december sidste år besluttede at sende byggeaffald til Holland.

- Vi valgte den metode, fordi det er betydeligt billigere. Det er vigtigt, at det foregår på en ordentlig måde, og så er prisen selvfølgelig også afgørende. Jeg tænker, at affald i mange sammenhænge er en vare, der flyder på tværs af landegrænser. Så længe det foregår forsvarligt, så tænker jeg, at man skal se på den samlede løsning, siger Morten Olesen.

Indtil videre vil han dog ikke fortælle, hvad Sorø Kommune betaler til Sten & Grus Prøvestenen for håndtering af byggeaffaldet fra Frederiksberg Skole.

- Fordi det er forretningsmæssige oplysninger. Det vil være i strid med reglerne bare at give priserne ud, lyder det fra Morten Olesen.

arrow Ophugger: Der er for meget pcb-gift i skolebeton
14. marts 2018 kl. 10:08 Opdateret: kl. 10:18
arrow PCB-sag giver fortsat anledning til bekymring
25. januar 2018 kl. 18:01 Opdateret: kl. 15:41
arrow Vandværk: PCB-affald kan forurene drikkevandet
07. januar 2018 kl. 11:02 Opdateret: kl. 17:50

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk