24. oktober 2020
Pia Hvid har sagt farvel til de Radikale og er nu i stedet gået med på listen Frigængerne.Foto: Kenn Thomsen
Pia Hvid har sagt farvel til de Radikale og er nu i stedet gået med på listen Frigængerne.Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pia Hvid: - Sascha Fich tog mine mærkesager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pia Hvid: - Sascha Fich tog mine mærkesager
Sorø - 15. oktober 2020 kl. 14:35
Af Lene Berthelsen

Da det Radikale Venstre i Sorø i sidste uge holdt opstillingsmøde, affandt den hidtidige spidskandidat Pia Hvid sig med at blive degraderet til en tredjeplads på listen.

arrow Læs også: Radikale udbrydere stifter ny politisk liste

I dag har hun meldt sig ud af partiet, og årsagen er de udtalelser, som den nye spidskandidat Sascha Fich kom med i et interview her på siden tidligere på ugen.

- Hvis jeg havde vidst, at hun ville vælge de mærkesager, som hun gør i artiklen, så havde jeg sagt farvel allerede ved opstillingsmødet. Hun peger jo lige præcis på de mærkesager, som jeg og Niels Aalbæk har haft. Det var mit klare indtryk, at hun ville fokusere på social og sundhed, og at jeg f.eks. stadig kunne have børn og unge som mit område, siger Pia Hvid.

Mistillids-erklæring

Men hvis man er i samme parti, er det vel ikke så mærkeligt at brænde for de samme sager?

- Næh, men i samme artikel bliver det sagt, at baglandet gerne ville have nye øjne på tingene. Det kan jeg da ikke andet end at opfatte som en mistillidserklæring. Så jeg må erkende, at der bare ikke er plads til mig længere, og så er det omsonst at stille op, siger Pia Hvid.

Af respekt for de vælgere, der stemte personligt på hende ved seneste valg, vil hun sidde byrådsperioden ud, men det bliver som løsgænger:

- Med de udmeldinger fra baglandet kan jeg jo ikke med nogensomhelst troværdighed repræsentere de Radikale i byrådet.

Med i Frigængerne

Udmeldingen af de Radikale bliver dog ikke et farvel til lokalpolitik. Pia Hvid har netop sagt ja til at være med i den nye liste Frigængerne indtil videre sammen med Niels Aalbæk Jensen:

- Det er en ny måde at tænke politik på. At give en stemme til dem, der ikke har et parti i ryggen. Og en mulighed for at kæmpe for sine mærkesager uden at blive banket på plads af en partiorganisation, siger Pia Hvid.

Hun afviser, at den megen ballade omkring sexisme i det Radikale Venstre, har påvirket hendes beslutning:

- Det har overhovedet ikke haft nogen indflydelse. Den kamp var jeg gerne blevet for at tage.

Kan du forstå, hvis der er nogen, der sidder og tænker, at det virker lidt tøsefornærmet at trække sig på den måde?

- Ja, det kan jeg da sagtens forstå, hvis der er nogen, der tænker, men jeg synes, at man er nødt til at gå, når der i den grad bliver smidt et mistillidsvotum efter én.

arrow Formand: - Det stiller partiet skidt op til valget
15. oktober 2020 kl. 12:03 Opdateret: kl. 12:03
arrow To byrådsmedlemmer forlader partiet og fortsætter som løsgængere
15. oktober 2020 kl. 08:38 Opdateret: kl. 08:38
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk