27. juni 2019
Charlotte de Neergaard og Tom Koustrup Mortensen har lavet et spændende samarbejde i V7 Fit i Vedelsgade. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Charlotte de Neergaard og Tom Koustrup Mortensen har lavet et spændende samarbejde i V7 Fit i Vedelsgade. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pardans og fitness - et nyt samarbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pardans og fitness - et nyt samarbejde
Sorø - 22. januar 2019 kl. 11:57
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Modsætninger mødes på dansegulvet, når V7 Fit i Sorø åbner dørene for »mindful tango« til februar. Det er Charlotte de Neergaard fra Charlottes Tangoskole og Tom Koustrup Mortensen, centerleder i V7 Fit, som åbner dørene for alle, som drømmer om at kunne danse. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Alle kan være med, for det handler ikke om, hvad man gør, men om hvordan man gør det.

Mindfulness og dans - og så på et fitnesscenter. Det er en eksplosiv cocktail, som har til formål at hjælpe deltagerne med at finde deres egen autentiske, indre danser og folde den ud inden for rammerne af den argentinske tango og sund fitnesstræning.

Det er pardans, men man kan sagtens være med, selv om man ikke har en partner. Målet er at lære kroppen at udføre det, man giver den besked på. Det kræver ingen forudgående kundskaber. Man skal bare være parat til at gå ind i det univers, hvor man arbejder med at mærke, styrke og blive klogere på sin egen krop.

Sammen med krop og styrke er nærværet, dansepartneren og den gensidige kommunikation i fokus. Når undervisningen når til vejs ende, er deltagerne ikke bare blevet stærkere og har lært at danse, de har også lært, at de rent faktisk kan danse på en intens og dynamisk måde, uden at det er nødvendigt at kunne en masse tricks og moves.

Man kan få en god smagsprøve tre gange i februar. Det kræver ingen tilmelding, bare mød op fredag 1. februar på V7 Fit, Vedelsgade 7B, medbringende tykke sokker, tøj til bevægelse og drikkedunk. Tangotræningen er gratis i februar, herefter er deltagelse omfattet af et almindeligt V7 Fit-medlemsskab, som samtidig giver fri adgang til styrke- og konditionstræning på næsten alle tider af døgnet - et virkelig godt introduktionstilbud til alle, der både vil danse og dyrke fitness.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk