23. oktober 2021
Denne illustration viser de første udregninger fra Rambøll. Prisoverslagene er, som følger: Gul + rød: 98,6 mio. kr. (bred) og 46,7 mio. kr. (smal). Gul: 75,6 mio. kr. (bred) og 36,9 mio. kr. (smal). Grøn: 65,2 mio kr. (bred) og 32,8 mio. kr. (smal). Blå: 14,4 mio. kr. (smal). Illustration: Rambøll
gallery icon

Se billedserie

Denne illustration viser de første udregninger fra Rambøll. Prisoverslagene er, som følger: Gul + rød: 98,6 mio. kr. (bred) og 46,7 mio. kr. (smal). Gul: 75,6 mio. kr. (bred) og 36,9 mio. kr. (smal). Grøn: 65,2 mio kr. (bred) og 32,8 mio. kr. (smal). Blå: 14,4 mio. kr. (smal). Illustration: Rambøll
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Omfartsvejen satte igen ild i de politiske uenigheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Omfartsvejen satte igen ild i de politiske uenigheder

Omfartsvejen er en central del af den budgetdebat, der foregår i øjeblikket.

Sorø - 23. september 2021 kl. 18:57
Af Bjarne Stenbæk

En omfartsvej ved Tersløse har givet anledning til utallige politiske debatter - eller måske nærmere skænderier - i de senere. På onsdagens møde i kommunalbestyrelsen var vejen igen på dagsordenen - som orienteringssag - og her blev det også klart, at det borgerlige flertal har omfartsvejen på som noget nær et ultimativt krav i den budgetdebat, der i øjeblikket foregår mellem partierne.

Prestige-projekt

Enhedslistens Bo Mouritzen fik sat ild i en ellers afdæmpet debat, da han sagde:

- Omfartsvejen er et prestigeprojekt for blå blok. Uanset hvilken pris, vejen står til, er det sådan, at når første spadestik er taget, så fanger bordet, og Sorø Kommune må betale uanset om det er 50 eller 100 millioner kroner, vejen kommer til at koste.

Mouritzen mente også, at omfartsvejen i de forløbne fire år har stået som en ærgerlig blokering for udviklingen i Sorø Kommune.

Frigængeren Niels Aalbæk Jensen tilsluttede sig Mouritzens bemærkning, og han hæftede sig også ved, at Venstres Jens Nygaard tidligere i debatten havde slået fast, at prismæssigt går Venstres smertegrænse ved 48 millioner kroner.

Fra flere sider i salen blev der udtrykt utryghed ved, at der i dag optræder så forskellige prissætninger, men konservative Bo Christensen svarede, at der ikke er noget foruroligende over, at der er forskel på prisen på vidt forskellige projekter.

Uanstændigt

- Og det er simpelthen provokerende og uanstændigt at kalde omfartsvejen for et blåt prestigeprojekt, fortsatte han og føjede til, at omfartsvejen både skal løse problematikken i Tersløse og situationen omkring Holbergskolen og Pilegårdstrekanten.

SFs Linda Nielsen henledte opmærksomheden på, at man næppe slipper for en VVM-undersøgelse, når man fører vand, der er forurenet med rester fra bildæk, spildolie med videre væk fra en vej.

Stigning eller ej?

Flere partier ærgrede sig over, at væsentlige oplysninger er kommet meget sent, og Bo Mouritzen spurgte, hvorfor projektet nu skal hastes igennem, og både han, Pia Hvid (Frigængerne) og Anne Madsen (S) udtrykte betænkelighed over, om prisen kan holde i en tid, hvor der netop er stor fokus på, at materialeudgiften ved anlægsopgaver stiger eksplosivt.

- Jeg undrer mig over, at I har så svært ved at skelne imellem det, der er to vidt forskellige projekter, sagde DFs Lars Schmidt.

- Og mig bekendt er det ikke på det her område, at der er tale om prisstigninger på materialer. Jeg glæder mig til, at omfartsvejen kommer.

Venstres Jens Nygaard pegede på, at i overslagsbudgettet er der afsat næsten 25 procent - 11 millioner kroner ud af de 48 - til uforudsete udgifter, så der er en bred margin, før der bliver tale om budgetoverskridelser.

- Det er vigtigt, at vi får omfartsvejen både for Tersløses skyld og af hensyn til boligerne på Filadelfia, Holbergskolen og Pilegårdstrekanten, sagde han.

Mulighederne

Politikerne har af Rambøll fået et stort vejkatalog at vælge fra. Hele ni bud på en løsning er der. Og en østlig løsning er ikke længere det eneste bud.

Nu er også tre vestlige løsninger i spil. Og de fleste af forslagene fås i en bred og en smal udgave.

I de brede udgaver (51 meter) er der gjort mere plads til grøfter og afvanding, mens der i de smalle udgaver (25 meter) skal afvandes på anden vis via rør.

Økonomisk er der et stort spring fra den billigste løsning - på knap 14,4 mio. kr. - og til den løsning, der hidtil har været peget på, nemlig den til omkring 100 mio. kr.

Men der er også stor forskel på, hvilke problemer, de forskellige vejføringer løser. Den billigste servicerer hverken Pilegårdstrekanten eller Holbergskolen og fjerner kun delvist trafik fra Tersløse. Den løsning er et smalt vejanlæg, der kun slår en lille sløjfe vest om Tersløse og derefter hæfter sig på Skellebjergvej.

Den dyreste servicerer såvel skole som Pilegårdstrekant, men fjerner også kun delvist trafik fra Tersløse.

Også i smalt format er denne østlige løsning den dyreste af de smalle løsninger, men med det smalle valg vil projektet dog kun koste godt 46 mio kr. - altså halvdelen af den pris, man hidtil har kalkuleret med for en østlig omfartsvej i bredformat.

De to vestlige forslag, der nærmer sig en løsning af både at fjerne trafik fra Tersløse og føre vejen op i til Per Degns Vej i nærheden af skole og Pilegårdstrekanten, står til at ville koste mellem 42 og 44 mio. kr. Også her er der tale om smalle anlæg.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk